Hvor længe må udlandsdanskere bo i sommerhuset?

Skattesagen mod en professionel golfspiller har gjort mange udlandsdanskere nervøse: Pensionister skal se sig for.

Foto: Modelfoto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

? Jeg har læst en artikel angående, hvor længe man må opholde sig i Danmark, når man bor i udlandet: Der står, at som sommerhusejer er grænsen seks sammenhængende måneder.

Vi har været udlandsdanskere siden 2003 og er i Danmark fire-fem måneder om sommeren, men andre her i området er pludselig blevet meget nervøse efter omtalen af en sportsstjerne, der er tiltalt for skattesvig. Nu tør de kun være i Danmark tre måneder ad gangen.

Vi betaler selvfølgelig ejendomsskat og ejendomsværdiskat, men har aldrig brugt sommerhuset i vinterhalvåret. Nu har vi hørt, at det automatisk bliver betragtet som helsårbolig, når man som pensionister har ejet det i otte år, og det har vi lige netop gjort.

Med venlig hilsen O.

! Skattestraffesagen mod en golfstjerne har hos en række læsere i udlandet skabt usikkerhed vedrørende omfanget af det ophold, som en udlandsdansker må have, uden at der indtræder fuld skattepligt. Som altid når det handler om skat, er det ikke enkelt og nemt. Reglerne om indtræden af skattepligt falder i to kategorier afhængigt af, om man ejer en bolig i Danmark.

Man er fuldt skattepligtig, når man har bopæl her i landet. At have bopæl her i landet betyder, at man har rådighed over en helårsbolig. Helårsboliger er boliger, der lovligt kan bebos hele året. Sommerhuse er altså ikke helårsboliger, da de efter planloven kun kan anvendes til kortvarige ferieophold i perioden 1. oktober – 31. marts. Nybyggede lejligheder, f.eks. beliggende på havnefronten i København, er derimod helårshuse. Deres sommerhusstatus kommer fra boligreguleringsloven.

Sommerhuse, hvor ejeren efter planloven på grund af ejertiden og alderen har en personlig ret til at anvende dette hele året, er også en helårsbolig efter kildeskatteloven. Den regel suppleres med en bestemmelse om, at for en person, der erhverver helårsbolig i Danmark, indtræder skattepligten først, når man tager ophold i Danmark. Og som ophold anses ikke kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende - i praksis fortolket således, at der ikke er tale om ophold af mere end maksimalt tre måneders varighed eller i alt 180 dage om året.

Min tommelfingerregel er: Helårsbolig = maksimalt 3 måneders uafbrudt ophold.

Et halvt år uden bopæl

Personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst seks måneder, er fuldt skattepligtige. Her er det altså afgørende, at personen ikke har en helårsbolig til rådighed.

De udlandsdanskere, som har et sommerhus her i landet, og som ikke har ret til at benytte det som helårsbolig efter planloven, falder altså ind under opholdsreglen, og de vil kunne opholde sig i Danmark i op til 6 måneder uden at blive fuldt skattepligtige. Der er dog den vigtige tilføjelse, at de seks måneder ikke afbrydes af kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Og kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende fortolkes på samme måde som når man har en helårsbolig, altså op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage om året.

Er baggrunden for opholdet i Danmark af turistmæssig karakter eller i studieøjemed, bliver man først fuldt skattepligtig, når opholdet med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage på 2 år.
Min tommelfingerregel er: Ingen helårsbolig = maksimalt 6 måneders ophold om året.

Ingen beskyttelse i Spanien

Læsere, der bor i Frankrig eller Spanien, er for tiden uden den beskyttelse, som en aftale om dobbeltbeskatning giver. Formålet med disse aftaler mellem landene er, at en indkomst kun beskattes én gang. Dette kan ske ved, at beskatningsretten alene tilkommer det ene land, eller at det ene land (domicillandet) skal tillade, at det andet lands (kildelandet) skat fradrages i skatten i domicillandet. Det er domicillandet, som har beskatningsretten til de fleste indkomster.

De fleste overenskomster er bygget således op, at der følges en trappestige. Først ser man på, hvor personen har en bolig til rådighed. Er der alene bolig til rådighed i ét land, er dette domicillandet i henhold til overenskomsten.
Er der bolig til rådighed begge steder, ser man på, hvor der er de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (også kaldet midtpunkt for livsinteresser). Er tilknytningen til begge lande lige stor, ser man på, hvor personen sædvanligvis opholder sig.

Er opholdene i begge lande af samme varighed, ser man endelig på, hvor personen er statsborger. Og er personen statsborger i begge lande eller ingen af dem, må de involverede landes skatteministerier forhandle om, hvilket land der skal anses for domicilland.

Som udlandsdansker kan man påvirke udfaldet af trappestigetesten ved at have midtpunkt for livsinteresserne i et andet land end Danmark samt opholde sig mere i udlandet end i Danmark.

Med venlig hilsen Erik Øvlisen, advokat (H),

www.ForumAdvokater.dk


Læs Skats beskrivelse af skattepligt

Læs mere om dobbeltbeskatningsoverenskomster