Hvor blev gennemsigtigheden af?

Forsikringsselskabet Topdanmark. ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

»Walk the talk« er det engelske udtryk for at lægge handling bag sine ord. Pensionsbranchen har i årevis arbejdet med og talt om, at den gerne vil honorere omverdenens ønske om mere åbenhed og gennemsigtighed. Senest sagde formanden for Forsikring & Pension og administrerende direktør i Topdanmark, Christian Sagild, på foreningens årsmøde torsdag i denne uge, at det har været et tema på årsmøderne de seneste ti år.

I årsberetningen gik han videre med at beskrive, hvordan organisationen for godt en uge siden lancerede en ny udgave af sammenligningsværktøjet Fakta om Pension.

Der er heller ingen tvivl om, at for eksempel spaniere og polakker heller ikke har tilnærmelsesvis de samme muligheder for at læse om og sammenligne deres pensionsopsparinger, hvis de overhovedet har nogen.

Men der ligger stadig tåge i vejen for gennemsigtigheden. For næppe har Christian Sagild forladt talerstolen på årsmødet, før en undersøgelse af en af de større manøvrer på pensionsmarkedet viser, at danskerne har forskellige vilkår, når de vil udnytte regeringens tilbud om en skatterabat ved at indbetale skatten her og nu på sin kapitalpension.

Dermed bliver den omdannet til en såkaldt aldersopsparing. Men der er næsten ikke to selskaber, der gør det på samme måde. I den ene ende af skalaen kan forbrugeren omlægge opsparingen gratis og beholde den garanti for en gennemsnitlig rente, der stadig omfatter langt den største del af danskernes pensionsopsparing. I den anden ende af skalaen mister forbrugeren sin garanti ved en omlægning – og får heller ikke værdien af sin garanti udbetalt til sin nye opsparing. Andre selskaber igen fjerner også garantien, men medgiver dog værdien af den.

Når pensionsselskaberne kæder en forholdsvis enkel skatterabat sammen med en garanti for en gennemsnitlig forretning, er der sikkert mange gode argumenter for det. Men argumenterne ligger inde i maskinrummet, som fortsat er et sort hul for stort set alle forbrugere. Så sagen udstiller to problemer:

Pensionsopsparing er så tungt et produkt og tilmed som regel knyttet til den enkeltes beskæftigelse, at man ikke uden videre kan flytte til konkurrenten, hvis man er utilfreds. Og dermed kan det enkelte selskab langt hen ad vejen diktere for eksempel betingelserne for at udnytte regeringens skatterabat – uden at behøve at frygte en kundeflugt af den årsag. Desuden virker det, som om pensionsbranchen ganske vist ved festlige lejligheder er enig om, at ord som åbenhed og gennemsigtighed klinger godt, ligesom brancheforeningen tilsyneladende har det som et højt prioriteret projekt. Men hvis de enkelte selskabers direktører gør, som de vil, efterlader det forbrugerne forvirrede. Og så er vi tilbage ved Fakta om Pension, hvor mindst et selskab fortsat ikke leverer tal, der kan sammenlignes med de andres.