Hvis bare pensionsselskaber kunne det samme som Nespresso

Det er uoverskueligt – og dyrt at være pensionsopsparingskunde. Tænk om pensionsselskaberne kunne få mig som kunde til at føle mig velkommen. Som hos Nespresso, skriver Berlingskes Jens Chr. Hansen.

Pensionsselskaberne kan lære noget af Nespresso, når det drejer sig om at få kunderne til at føle sig velkomne. Foto: Stan Honda/AFP
Læs mere
Fold sammen

KLUMME: Har du her ved årsskiftet fået kigget på årsopgørelsen for dine pen­sionsordninger?

Hvis ikke, så lad være. Det er ikke et kønt syn, og da slet ikke, hvis du også regner januar 2016s myriader af minusser med. Det risikerer at komme til at ødelægge dit gode lørdags­humør.

Jeg skal beklage, at jeg ikke kan komme med mere optimistiske budskaber sådan en lørdag. Jeg kunne i stedet nævne den overraskende telefonopringning, jeg fik i ugens løb fra Nespresso.

Familien har generhvervet sig en af firmaets kaffemaskiner i julen lokket af et tilbud om en god rabat. Ikke en kontantrabat, men en rabat, der kun kunne indfries ved at bestille nye kaffekapsler. Den flinke servicemedarbejder fra Nespresso ringede og fortalte mig, at jeg skulle huske at indfri den kaffekapselrabat senest med udgangen af marts. Det er egentlig god service; jeg har det med at glemme sådanne ting.

Og ja, jeg ved godt, at mange vil sige, at disse Nespresso-maskiner er hulens dyre, og at der er lagt et hav af profitter på, inden jeg får min rabat på 600 kroner.

Men pyt, jeg har fået opfattelsen af at have gjort en god handel og efterfølgende god service, så lever jeg med, at der ligger andre kalkulationer bagved.

Men tilbage til min pensionsopsparing. Her husker jeg aldrig at have fået en overraskende personlig oplevelse – og servicen begrænser sig til rækken af uforståelige breve.

Jeg har det med at falde hen i mismod, når jeg via NemID klikker mig ind på overblikket for mine pensionsordninger. Jeg har igennem årene haft forskellige arbejdsgivere og har derfor også forskellige ordninger. En i AP Pension, en lille en i Danica og en kapitalpension i Lån & Spar. Disse tre er hvilende. Opsparingen i AP Pension er helt tilbage fra min tid i Andelsbanken. Og det er en af disse ordninger med en garanteret forrentning. Den holder jeg fast ved.

Den store af pensionsordningerne i min portefølje har jeg hos Nordea Liv & Pension, bestemt af min arbejdsgiver. Og nu senest er jeg også blevet medlem af PFA Pension. Og jeg må indrømme, at det er svært at skabe sig et samlet overblik over, om jeg eksempelvis betaler dobbelt op til de forskellige forsikringer, der er tilknyttet. Ligesom oversigten over administrationsomkostninger er en jungle.

Der er knyttet en døds- og invalideforsikring til min opsparing i Nordea Liv & Pension, som koster en årlig præmie på 7.000 kroner. Er det markedsprisen?

Det bliver dog for alvor svært, når jeg kommer til administrationsomkostningerne. En oversigt siger ét, og en anden oversigt siger noget andet. Jeg har fornemmelsen af, at der er flere lag administrationsomkostninger på til Nordea Liv og Pension, som jeg ikke kan gennemskue. Pensionshusene er sandt for dyden ikke verdensmestre i kommunikation.

Men ellers går jeg og glæder mig til en ekstra godtepose. En del af TryghedsGruppens formue skal nemlig deles ud til os pensionsopsparere i Nordea Liv & Pension. Otte milliarder kroner. Måske bliver jeg skuffet. Måske Nordea Liv & Pension skulle forventningsafstemme størrelsen på den pengeregn til os sure og gnavne pensionsopsparere.

Glæder mig til den dag jeg får en overraskende og positiv hilsen fra mine pensions­leverandører. Det må betyde mere for min privatøkonomi end 600 kroner i Nespressokapsel-rabat.