Hvilken fuldmagt er den bedste at bruge?

Der er stor usikkerhed om fuldmagter i denne tid. Brevkassen opridser de forskellige former.

Forskellene på fuldmagtsformerne er i fokus i denne uges brevkasse. Fold sammen
Læs mere

Kære brevkasse
Du skrev i brevkassen et svar om fremtidsfuldmagter og noget om generelle fuldmagter. Min kone og jeg har diskuteret det. Hun vil have en generel fuldmagt, men det er jeg usikker på. Er det ikke netop meningen med den nye lov om fremtidsfuldmagter, at det er dem, der skal bruges, fordi de er mere sikre end de generelle fuldmagter?

Med venlig hilsen

B.S.

 

Det er en god drøftelse, I har haft. Den er både vigtig, svær og spændende, og svaret er ikke bare lige til. Mit svar er: Begge dele. Lav både en fremtidsfuldmagt og en generalfuldmagt – jeg foretrækker at kalde det for en vedvarende fuldmagt. Det er også muligt at kombinere de to fuldmagtstyper, og valget afhænger af mange forskellige overvejelser.

Det allervigtigste på dette område er, at I overvejer tingene nøje. Det nytter ikke at plukke en tilfældig fuldmagt på internettet og så håbe, at det går godt. Jeg kan fortælle, at den forhenværende landsdommer Svend Danielsen om kort tid udgiver en ny bog om loven om fremtidsfuldmagter, og den vil indeholde en del kritik af loven, som bestemt ikke er fejlfri. Svend Danielsen har i en menneskealder beskæftiget sig med fuldmagter, og jeg er enig med ham i, at der er plads til forbedringer.

En fremtidsfuldmagt oprettes af to omgange: Først lægges indholdet på tinglysningssystemet, det signeres med NemID og vedstås derefter for en notar. Så er fuldmagten oprettet, men den kan ikke bruges. Det kan den først, når den er sat i værk. Det skal Statsforvaltningen gøre efter anmodning, og når lovens betingelser herfor er opfyldt.

En ubekendt faktor er her, at vi ikke har stor erfaring med loven, og vi har ikke et billede af Statsforvaltningens sagsbehandlingstid. Den er på nogle områder mere end et halvt år. Jeg har erfaret, at fremtidsfuldmagter er blevet sat i værk inden for få uger, men vi ved ikke, om det billede er retvisende, og måske vil det ændre sig i fremtiden, så sagsbehandlingstiden bliver længere.

Denne usikkerhed er ikke rar, for hvis fuldmagten skal bruges, vil der være behov for, at den kan træde i kraft »straks«. Og det kan en fremtidsfuldmagt ikke. Derfor har nogle fravalgt fremtidsfuldmagten, og de har så i stedet valgt en vedvarende fuldmagt, der er trådt i kraft ved underskrivelsen. Det indebærer imidlertid også nogle problemer.

For det første skal du være opmærksom på, at der gennem årene har været en del problemer med at få anerkendt de vedvarende fuldmagter. Det gælder både økonomiske og personlige fuldmagter. Det er usikkert, om personlige fuldmagter anerkendes, mens det er sikkert, at de oprettet efter lov om fremtidsfuldmagter skal anerkendes.

Mit gæt er, at skepsis om vedvarende fuldmagter i fremtiden vil vokse, fordi vi nu har fået en lov, der opsætter regler for fremtidsfuldmagter. Det er et vigtigt led i loven om fremtidsfuldmagter, at disse skal underskrives for en notar. Det sikrer, at en offentlig myndighed er inde over og påser, at den, der opretter fuldmagten, er habil, og at vedkommende ikke er påvirket af andre. Den sikkerhed kan også opnås for en vedvarende fuldmagt, nemlig hvis den underskrives for en notar. Alligevel forudser jeg, at der vil være vanskeligheder ved at få den godkendt, efterhånden som kendskabet til lov om fremtidsfuldmagter vokser.

For det andet er en vedvarende fuldmagt jo potentielt risikobetonet. Hvis den udleveres til fuldmægtigen, så kan den tages i brug straks. Det giver risiko for misbrug – noget som lov om fremtidsfuldmagter netop har ønsket at undgå. Risikoen kan begrænses ved, at den vedvarende fuldmagt ikke udleveres, men jeg har i mit arbejdet oplevet, at mange er meget skeptiske over for denne type fuldmagt.

Det kan derfor være en løsningsmulighed at kombinere de to fuldmagtstyper. Det kan ske ved, at fremtidsfuldmagten indeholder en bestemmelse om, at den »som vedvarende fuldmagt« træder i kraft efter visse nærmere kriterier. Det kan for eksempel være sådan, at den er gældende, hvis det dokumenteres, at fremtidsfuldmagten er begæret sat i værk, og således at den i ventetiden, til Statsforvaltningen har igangsat den, skal være gældende. Denne fuldmagtsform drøftes nu mellem advokater med erfaring på området, og jeg fornemmer en stemning for, at »kombifuldmagten« måske kan blive en meget anvendt form. Det skal dog understreges, at formen ikke er nævnt i lov om fremtidsfuldmagter, og at vi ikke har erfaring med den.

Som nævnt i indledningen er det en god diskussion, I har haft. Husk også at diskutere fuldmagtens omfang og indhold, gerne helt ned i detaljen, så I finder en form, der passer netop til jeres forhold. Der er i øjeblikket en voldsom aktivitet på området for fremtidsfuldmagter, og jeg har allerede set en del, der desværre rejser flere spørgsmål, end den løser, herunder nogle helt korte udgaver, som tydeligvis ikke er forstået ved oprettelsen. Det er ingen kritik, men en konstatering og en anbefaling om at sikre den nødvendige rådgivning før underskrivelse. Når fuldmagten skal bruges, er det for sent at konstatere, at den lige manglede en vigtig bestemmelse.

Pladsen her tillader ikke en fuldstændig gennemgang, men interesserede kan sende mig en e-mail på ao@forumadvokater.dk mærket Fuldmagt/Berlingske, så sender jeg mit notat herom, naturligvis uden beregning.

Med venlig hilsen

Allan Ohms

Advokat (H)

Forum Advokater