Hver femte boligejer vil tabe ved salg

Prisfald. Nedturen på boligmarkedet siden 2007 har været hård især omkring København. I dag vil tæt ved hver femte boligejer i Hovedstaden tabe penge, hvis boligen skal sælges nu.

Cirka hver femte boligeejer i Hovedstaden ville tabe penge, hvis de skulle sælge deres hus i dag. Arkivfoto: Claus Bech Fold sammen
Læs mere

Tæt ved 286.000 boligejere vil lide et stort økonomisk tab, hvis de skal sælge deres bolig her og nu. De har nemlig købt villa eller lejlighed, da priserne var markant højere end nu.

Hvis denne gruppe af boligejere, som rent økonomisk står under vand, bliver for stor, kan det skabe problemer for ejeren selv og for det samlede boligmarked – og dermed for samfundet. Ejerne af tabsgivende boliger har nemlig uhyre svært ved at komme videre fra deres nuværende bolig, hvis de både skal realisere et tab ved salget, betale salgsomkostninger til en ejendomsmægler og samtidig skal ud og finansiere en ny og større bolig. Regningen forstærkes af, at et tab fra bolig nummer et typisk skal finansieres med et forbrugslån, der har en helt anden og højere rente end et realkreditlån.

Der er tale om lidt af en ond cirkel, hvor færre har råd til at købe en stor bolig, og hvor den samlede handelsaktivitet falder, fordi mange familier bliver boende i deres nuværende bolig. Det lægger alt andet lige et nedadgående pres på handelsaktivitet og boligpriser.

Lokal prisudvikling er afgørende

Det er boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit, der fremhæver dette i en ny analyse. Hun vurderer, at antallet af økonomisk nødlidende boligejere med negativ friværdi er på vej ned, men at niveauet fortsat er højt.

Det er således 222.000 af alle husejere og 64.000 af alle ejere af lejligheder, der fortsat sidder i en klemme: De har ikke selv haft penge med ved boligkøbet eller sparet tilstrækkeligt meget op i deres bolig undervejs i deres ejertid, og derfor skal de have penge op af lommen, hvis boligen skal sælges.

Det sted i landet, der for tiden er hårdest ramt, er Vest- og Sydsjælland, og her er 29 procent af boligerne lige nu tabsgivende. I modsatte ende ligger Nord- og Vestjylland, hvor kun seks til 14 procent af boligejerne er i samme situation. I Region Hovedstaden er det 21 procent, som bor i en tabsgivende bolig. Da situationen var værst, var andelen på 26 procent, viser analysen.

Nordea Kredit venter kun, at det høje antal ejere af tabsgivende boliger vil blive langsomt barberet ned i de kommende år. Hvor lang tid, der vil gå, før alle tab er elimineret, afhænger af den lokale prisudvikling, der er svær at spå om. Men hvis det antages, at priserne stiger to procent årligt fremover i alle landets regioner, vil det tage mellem fire og 22 år, før prisen for et gennemsnitligt parcel- og rækkehus er tilbage på samme nominelle pris som før krisen, og huset dermed kan sælges uden tab. Som følge af den løbende inflation, vil der dog fortsat være tale om et fald i reale priser.

De steder i landet, hvor de tabsgivende boliger hurtigst blive elimineret, hvis priserne stiger, er i Nordjylland og Region Midtjylland, hvor det vil tage omkring fire år, mens det vil tage hele 22 år i Region Sjælland og 15 år i Region Hovedstaden.