Hvad kan vi bruge boligpriserne til?

Prisen på mine mursten i Brønshøj har taget store udsving. Følg værdien af dem på deres vej fra Brønshøj til nationaløkonomien.

Huspriserne er også i Brønshøj rutsjet op og ned, siden de toppede i 2006/2007. Arkivfoto: Kristian Brasen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu er jeg millionær. Nej, jeg er ikke. Jo, nu er jeg millionær igen. Prisen på vores hus i københavnerforstaden Brønshøj er som resten af boligmarkedet røget først op, så ned og derefter op igen, siden vi købte det i 1997.

Men som de tusinder af danskere, der ikke har solgt deres bolig i løbet af perioden, har vi bare kigget på, at vores formue er svinget op og ned med formentlig op mod en million kroner. På papiret, altså. Og hvad kan man så bruge de penge til?

Ifølge nationaløkonomerne får højere boligpriser os til at øge vores forbrug, og de påviser en sammenhæng mellem dykket i huspriserne og det private forbrug. Begge dele har ligget underdrejet siden de glade dage med pristoppen på boligmarkedets rutsjebane i 2006 og 2007. og begge dele har fået en stor del af skylden for, at økonomiens vej ud af finanskrisen foregår i det langsomme slæbespor. Jeg må også tage min del af skylden.

For mit eget vedkommende skulle de 4,5 millioner kroner, som tilsvarende huse blev handlet til omkring 2006, i teorien have udløst et højere forbrug – simpelthen drevet af følelsen af rigdom eller realiseret friværdi. Men konkret ville det kræve, at vi skyndte os at sælge murstenene, eller at jeg for alvor troede på prisstigningerne som en blivende værdi af huset og belånte det til skorstenen.

En gammel drøm blev opfyldt

Til mit synderegister må jeg også tilføje, at boligpriserne for mange danskere formentlig blot danser som et flimmer af tal foran øjnene. Jeg er som journalist med til at formidle den strøm af boligpriser, der dagligt skyller ind over os med forskellige perioder og metoder for opgørelsen af dem.

Og selv om jeg gør mit bedste for at sortere i dem, kan jeg selv miste overblikket på en dag, hvor boligøkonomer som forleden inden for fem minutter tolkede nye boligtal så forskelligt som »Hver fjerde husejer har tabt over 750.000 kr. på deres bolig siden toppen« og »Endelig, endelig: Fremgang på boligmarkedet – også uden for hovedstaden«. Derfor er boligpriser for de fleste nok en flygtig størrelse, som det er risikabelt at basere sit privatforbrug på.

Som det fremgår har vi ikke realiseret prisstigningen på huset ved et salg. Men det tæller vel også som privatforbrug, at familien nu har brugt kombinationen af friværdi i helårshuset, de ekstremt lave renter samt et sommerhusmarked, der længe har ligget underdrejet, til at få opfyldt et gammelt ønske om at købe et sommerhus.

Og sælgerne af sommerhuset har hver især fået nogle hundrede tusinde kroner i hænderne, som de måske omsætter til det privatforbrug, der skal fyre op under landets økonomi.

På den måde har murstenene i Brønshøj alligevel givet deres lille bidrag til både at styrke nationaløkonomien og den næste bølge af tal for sommerhusmarkedet.