Hvad kan truende naboer tvinge igennem?

Det er helt centralt at være meget opmærksom på vedtægterne i mindre ejer- og andelsboligforeninger.

Uvenskab og fjendtlighed er en latent risiko i mindre ejer- og andelsboligforeninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

? Min mor og jeg er for et par år siden flyttet ind i en ejerlejlighed i et hus. Min mor er nu den ene ejer af tre i huset. De to andre ejere er brødre. Der har fra starten hersket en stemning om, at de to brødre gerne ser, at vi ikke har noget at sige, og at de kan bestemme alt i huset. De har endda sat deres mor til at være sekretær i ejerforeningen, så det er mere en »familie-ejerforening«, end den er demokratisk.

Indtil videre har vi tolereret og lært at leve med det. Der har været én gang, hvor min mor har ytret en anderledes mening om nogle ændringer, som brødrene mente skulle ske i huset, og der blev hun råbt og skreget af og truet. Derfor har vi nu kun skriftlig med dem.

Nu har min mor fået en mail om, at de vil indkalde til ekstraordinær generalforsamling, og at vil hæve vedligeholdelsesbeløbet, åbne en kassekredit og ændre ejerforeningens reglement. Min mor har svaret, at hun gerne vil deltage i mødet, men at det skulle være på et offentligt sted. Det afslog de, og som de har sagt ved andre lejligheder, kan vi rende og hoppe, da de kan gennemtrumfe enhver beslutning, de ønsker.

Nu er vores dilemma så: Hvis min mor hverken har råd til eller interesse i at åbne kassekredit med de to andre ejere eller til at hæve vedligeholdelsesbeløbet, kan de to brødre så på trods af dette juridisk tvinge hende til at punge ud? Kræves der enstemmighed ved sådanne store ændringer?

Hvilke muligheder har vi?

Med venlig hilsen O.

! Sikke et dilemma! Jeg er desværre kun advokat – her mangler vi en tryllekunstner. Men lad mig alligevel forsøge med et svar.

Risikoen ved mindre fællesskaber (ejer- og andelsboligforeninger) er netop det, du beskriver: Uvenskab og fjendtlighed. Jeg har set mange eksempler på det, og i mange tilfælde er det bedste råd: Sælg og flyt. Hvorfor? Fordi nabokonflikter ofte viser sig at ende i nabokrig, og hvis bare én part nægter at deltage i en dialog om løsning, så er det meget op ad bakke.

Juraen er firkantet, og den er ikke særlig fintmasket. Det betyder, at den er dårlig til at løse problemer, der allerede er opstået, mens den er velegnet til at forebygge problemer. Derfor er det også helt centralt at være meget opmærksom på vedtægterne i mindre ejer- og andelsboligforeninger. Jeg forstår din mail sådan, at de problemer, du omtaler, ikke direkte er reguleret i vedtægten.

Din mor skal naturligvis ikke finde sig i trusler, men hvad skal hun så gøre? Jeg anbefaler, at din mor kontakter en advokat, der har erfaring som mediator og får hjælp til at kontakte de to brødre. Advokaten kan afklare, om der er muligheder for en fornuftig dialog, og advokaten vil ikke være nervøs, men kan hjælpe din mor, ligesom advokaten vil kunne deltage i generalforsamlingen sammen med din mor. Uanset hvad der står i vedtægterne, så har din mor ret til at møde sammen med en rådgiver, der også har taleret på generalforsamlingen. Nægtes adgang for rådgiveren, vil retten kunne erklære generalforsamlingen for ugyldig.

Reglerne om afstemning i ejerforeninger går ud på, at udgangspunktet for beslutninger er simpelt flertal, i særlige tilfælde kvalificeret flertal og i ganske få tilfælde enstemmighed. Åbning af kassekredit kræver, hvis andet ikke fremgår af vedtægten, enstemmighed. Vanskeligere er det at afgøre, hvilket flertal der kræves for at forhøje betalingen til ejerforeningen. Herom gælder, at enhver beslutning skal holdes indenfor vedtægtens formålsbestemmelse. Opfyldes dette krav, gælder tillige et krav om, at der skal være saglighed i tingene. Er formålet alene at chikanere et medlem, vil det kunne føre til ugyldighed. Omvendt, hvis der er sagligt belæg for vedligeholdelse, og er forslaget om vedligeholdelse i øvrigt sagligt, kræves normalt kun simpelt flertal.

Jeg forstår din frustration, men som advokat må jeg desværre sige, at den eneste sikre vej frem er forsøg på dialog. Et eller andet sted er der en klangbund for dialog hos alle raske mennesker. Og hvis brødrene på grund af sygdom mangler klangbunden, så må vejen frem være at undersøge, om de gør sig skyldige i misligholdelse af deres forpligtelser. Det kan meget vel være tilfældet, når der – som jeg forstår dig – er tale om gentagne eksempler på trusler.

Et brevkassesvar er utilstrækkeligt til en løsning. Hjælp din mor med kontakt til advokat.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk