Huskøb fordobler boligudgifterne

Flytning fra ejerlejlighed i København til villa giver et solidt indhug i familiernes rådighedsbeløb medmindre de villige til at flytte til nogle af udkantskommunerne sydpå eller vestover.

Foto: Uffe Weng
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske familier skal for alvor have pungen op af lommen, hvis de vil sælge ejerlejligheden i København og købe et hus i stedet for. De københavnske lønmodtagere kan se frem til en fordobling af deres samlede omkostninger til boligen, hvis de vil lave den manøvre.

Det viser beregninger, som BRFKredit har lavet for Business Søndag. Udgangspunktet er en ejerlejlighed i hovedstaden på 80 kvm. Den ønsker familien at sælge og købe en villa på 140 kvm i stedet for. BRF har regnet på, hvad der sker med de samlede boligomkostninger, hvis en given familie bruger foråret til at udskifte lejligheden med en bolig med have til.

BRF har set på bytteforholdet mellem ejerlejligheder og villaer. Dette forhold fortæller, hvor meget den enkelte families samlede boligomkostninger stiger ved at flytte fra ejerlejlighed i København til en villa i en given kommune. I København er bytteforholdet mellem ejerlejlighed og villa helt oppe på 1,82. Det vil sige, at familiens omkostninger til boligen bliver næsten fordoblet, hvis man ønsker huset i stedet for lejligheden.

Målt i kroner og øre stiger udgifterne til boligen med 44.302 kr. om året ved at bytte ejerlejligheden ud med en villa i hovedstaden. Endnu værre ser regnskabet ud i ved at flytte fra lejlighed i København til villa i Lyngby- Taarbæk. I den situation må familierne af med 45.795 kr. mere om året.

Det giver et bytteforhold på 2,05. Altså mere end en fordobling af udgifterne. Derimod ser det pænere ud i omegnskommuner som Vallensbæk, Ballerup og Frederikssund. I de kommuner er bytteforholdet kun på 1,38, 1,47 og 1,02. Og i alle tre kommuner er bytteforholdet faldende.

»Bytteforholdet viser, hvor meget de årlige omkostninger stiger, hvis man flytter fra ejerlejlighed til villa. Lige nu er bytteforholdet lidt stigende i København, og det betyder, at muligheden for at gøre en god handel er begrænset i det område,« siger seniorøkonom i BRF Mikkel Høegh

. »Men hvis familien gerne vil flytte vestover eller sydpå, er der bestemt muligheder for at få et hus og have nogenlunde samme økonomi som ved ejerlejligheden i selve København,« siger Mikkel Høegh.

Større fradrag

Husene i kommuner som København, Lyngby- Taarbæk og Gladsaxe koster i gennemsnit henholdsvis 3,4 mio. kr., 3,9 mio. kr. og 3,2 mio. kr. I en kommune som Vallensbæk er prisen kun på 2,6 mio. kr., og i Frederikssund er den under to mio. kr.

Det giver luft i økonomien, hvis familierne er klar til at flytte ud af byen til de rigtige kommuner. Hvis de fortsat arbejder i København er der yderligere hjælp at hente gennem øget kørselsfradrag, men samtidig får familien større udgifter til transport.

Mikkel Høegh påpeger derfor, at en tommelfingerregel er, at hvis begge parter pendler, og de ligeledes har børn, kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen også i de billigere udkantskommuner. Bedre ser det ud, hvis den ene af forældrene ikke skal pendle.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard fremhæver, at gennem den seneste tid er priserne på ejerlejligheder i København igen steget. Det har gjort drømmen om hus og have endnu billigere, hvis man kigger efter villa i de kommuner, hvor boligpriserne ikke har rørt på sig som for eksempel i Frederikssund.

»Men i kommunerne nord for København er villapriserne også steget, så her er det igen blevet dyrere at lave skiftet. Det er dog stadig billigere end før krisen,« siger Lone Kjærgaard.

»Det er dog ikke bare prisen på boligen, der afgør, hvor det i sidste ende er billigst at bo. Størrelsen af kommuneskatterne spiller også ind, da disse både betyder noget for boligskatten og skatten på lønindkomsterne. Og har man børn i daginstitution, kan der ligeledes være store forskelle på de forskellige kommunesatser,« siger Lone Kjærgaard.

God luft i økonomien

Hun fremhæver, at det er meget individuelt, hvor meget en familie har råd til at gå ned i rådighedsbeløb ved en flytning. Men generelt bør en familie bestående af to voksne og to børn have et rådighedsbeløb på 14.000 til 15.000 kr. pr. måned, når alle udgifterne til boligen er betalt. Det beløb skal dække udgifter til mad, tøj, fornøjelser osv.

Det kræver således vældig god luft i økonomien at skifte mere trange forhold i en ejerlejlighed ud med hus og have.

»Det er naturligt nok meget individuelt, hvad familier er i stand til at leve for. Nogen kan leve for meget mindre, og hvis der er dokumentation for en sparsommelig forbrugsadfærd, er det muligt at kalkulere med et rådighedsbeløb, der er lavere,« siger Lone Kjærgaard.

»Men uanset vil et skifte til en dyrere bolig betyde, at rådighedsbeløbet bliver mindre. Hvis familierne vil flytte fra lejlighed til hus, kan de ikke undgå at forholde sig til, hvor meget de agter at skære i deres forbrug,« siger Lone Kjærgaard.