Husejere kan tjene på ren solenergi

Langt billigere solceller end tidligere, gode tilskud og dyrere el har gjort solenergien til en økonomisk, fornuftig forretning. Køber en familie med to voksne og to børn et anlæg til at dække familiens fulde elforbrug, kan det køre i 25 år og er tjent hjem, når halvdelen af perioden er gået.

Meget store solfangere på huse ved Strandsbjerg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jørn Deleuran
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Solceller er ikke længere en teknologi for private miljøfreaks eller firmaer, der vil have en høj miljøprofil. En investering i et anlæg, der laver el af solens stråler, er i dag så god, at private husejere kan tjene investeringen hjem i løbet af 10 til 15 år. I bedste fald varer det blot syv til otte år, før besparelsen på elregningen overskrider investeringen, hvis man afskriver på en udvidet selvangivelse ligesom investeringer i andele i vindmølle.

Det viser et regnestykke fra elselskabet EnergiMidt i Silkeborg, som har solgt de fleste solcelleanlæg til private i Danmark. Solceller er jordens reneste energikilde og 100 procent miljøvenlig, da der overhovedet ikke udledes skadelige klimagasser, CO2. Flere og flere danskere har fået øjnene op for, at de kan dække deres elbehov med solceller.

En gennemsnitshusstand på to voksne og to børn bruger omkring 5.000 kilowatt-timer (kWh.) om året. Med en investering på 130.000 kr. i solcellemoduler og med et areal på godt 38 kvadratmeter, der har en optimal placering med retning mod syd, kan anlægget producere 5.000 kilowatt. Med elselskabernes dagspris for én kilowatttime på cirka to kroner, er der mange penge at spare.

»Investeringen i et standardanlæg er indtjent på 12 år, hvis man har pengene i banken og ikke skal betale renter. Stiger elpriserne med to til tre procent, hvilket de har gjort de seneste ti år, er tilbagebetalingstiden på anlægget to til fire år kortere. Hvis man låner pengene f.eks. i et realkreditinstitut som en del af et huslån eller finansiering med en kassekredit, forlænger det omvendt tilbagebetalingstiden med et par år i forhold til den simple beregning på de 12 år,« siger salgschef Dorota Knudsen fra EnergiMidt.

En investering på 130.000 kr.

I beregningerne er der ikke taget højde for bl.a. stigende elpriser. Med investeringen på de 130.000 kr. for en standardopsætning kan familien dække sit elforbrug i 25 år, der typisk er et solcelleanlægs levetid. Heraf udgør de 17.000 kr. lønomkostninger til håndværkere til montering. Det kan man trække fra i skat, og dermed kan man trække håndværkertimer for 5.600 kr. fra på selvangivelsen. Dermed er investeringen på lidt over 124.000 kr.

Hvis man så søger og er heldig at få tilskud fra statens energibesparelsespulje eller et energiselskab til energirenoveringer, giver det knap 1.500 kr. i tilskud. Dermed er investeringen nede på 122.500 kr. På verdensplan er der overproduktion af solcellemoduler. I dag er priserne omtrent 40 til 50 procent billigere end i begyndelsen af 2009.

Solceller er i dag en økonomisk og klimamæssigt fornuftig investering for husejere, mener EnergiMidt og en række andre elselskaber og energieksperter.

»Vi anbefaler, at solanlægget bliver anbragt på en sydvendt tagflade med en taghældning fra 25 til 45 grader. Det er det optimale. Men selv om taget vender stik øst eller vest, kan anlægget stadig yde forholdsvis godt,« siger Dorota Knudsen.

Besparelse på 10.000 kr. om året

Konsulent Peter Ahm fra PA Energy siger, at det danske klima bevirker, at halvdelen af produktionen på et solcelleanlæg, kommer fra direkte sollys, mens den anden halvdel kommer fra diffust lys, det vil sige gråvejrslys. Dermed kan man sætte anlæg op på et tag, der vender mod øst eller vest, uden at anlægget taber ret meget i ydeevne. Det drejer sig højst om ti procent, siger han.

Har huset fladt tag eller en taghældning over 45 grader, vil solcelleanlægget koste mere end standardprisen. Om sommeren, når solen skinner mest, og man producerer mere el, end man bruger, kan man lagre anlæggets produktion på elnettet. Siden 2005 har man med den såkaldte nettomålerordning med investering i et solcelleanlæg på maksimalt seks kilowatt kunnet modregne den strøm, solcellerne laver, i regningen fra elselskabet. Den mængde overskydende el, som ens anlæg producerer på solrige dage, f.eks. om sommeren, kan man således hente igen, når solen ikke skinner, uden at det koster ekstra.

Elselskabet gør regningen op én gang om året. Hvis anlægget producerer godt 5.000 kilowatttimer om året, og den faktiske investering i anlægget er på 124.000 kr., vil man således med en elpris på omkring to kr. pr. kilowatt, spare godt 10.000 kr. årligt på elregningen. Mange af de priser på solcelleanlæg, som man kan finde på elselskabernes og solcellefirmaernes hjemmesider er vejledende salgspriser, siger konsulent Peter Ahm fra PA Energy.

»Som køber skal man naturligvis forsøge at presse prisen. Har man et hus, hvor solceller er nemme at installere, kan man nemt presse leverandøren i pris. Har man et hus, hvor det er lidt sværere at montere, for eksempel på en gavl, er det nok lidt vanskeligere at presse prisen,« siger Peter Ahm.

Fortjeneste fra første dag

Man kommer til at tjene penge fra dag ét fra et anlæg, der er i drift. Et typisk solcelleanlæg giver seks kr. om måneden det første år, og det fortsætter med at stige. Gevinsten får man, når man trækker udgiften til f.eks. et lån på 100.000 kr. fra værdien af elproduktionen. Det viser en beregning fra Go’ Energi, der er en rådgivningsorganisation under Klima- og Energiministeriet.

»Det har heller aldrig været så attraktivt at udnytte solen, som det er nu med det nye håndværkerfradrag,« siger Henrik Teglgaard Lund, der er sekretariatschef i Go’ Energi.