Hjælp renten stiger – hvad skal jeg gøre?

Den amerikanske centralbankchef har sendt store rystelser gennem de globale obligationsmarkeder og presset renten op. Læs her hvilke fordele og ulemper, der er ved det.

Hvad betyder en højere rente for dig? Foto: Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Renten er suset i vejret med stor fart på det seneste. Det er især de lange renter, og boliglån med 30 års løbetid, der blevet dyrere som følge af det. Men renten er også steget en lille smule på de korte lån af typen F1, F3 og F5.

Det er den amerikanske centralbank med Ben Bernanke i spidsen, som har sendt renterne op. Han har nemlig sagt, at Federal Reserve, som er USAs centralbank, sandsynligvis begynder at lette foden lidt fra speederen og neddrosle de enorme opkøb af obligationer, som for tiden er på 85 milliarder dollar om måneden.

Alene forventningerne om, at det vil ske, har sendt chokbølger gennem de finansielle markeder og fået renten til at stige, mens aktierne omvendt er faldet i kurs.

Ben Bernanke har dog understreget, at det afhænger af, hvordan amerikansk økonomi udvikler sig, om de rent faktisk stopper eller begrænser de store opkøb af obligationer senere på året.

Men fortsætter den seneste tids økonomiske fremgang i USA og bliver den måske endda forstærket i den kommende tid, vil opkøbene blive reduceret, hvilket sandsynligvis vil trække renterne yderligere op – også herhjemme.

Går det amerikanske opsving derimod i stå, eller bliver svagere, så vil opkøbere sandsynligvis fortsætte og måske endda blive øget, hvis udviklingen skuffer stort.

Stigende renter er noget, som de fleste forbinder med noget negativt, fordi det så bliver dyrere at låne penge hos realkreditten og i bankerne. Men de stigende renter åbner for en lang række muligheder, der både er gode og dårlige. Se bare her:

Godt for opsparingen

Stigende renter er godt for alle, der sparer penge op. Danskerne har lige nu helt ufatteligt store summer stående på helt almindelige bankbøger, der stort set intet giver i rente. Siden marts sidste år, hvor udbetalingen af efterlønspenge begyndte, er husholdningernes indestående i bankerne øget med 44,5 milliarder kr., som især står på anfordringsindskud, hvor pengene kan hæves med det samme og i nærmeste pengeautomat. Danskernes lån i bankerne er samtidig faldet med 22 milliarder kroner, viser tal fra Danmarks Nationalbank.

Samlet har private danskere derfor lige nu 759 milliarder kroner stående på almindelige bankbøger. Det svarer til 135.400 kr. per dansker i gennemsnit. Godt nok er inflationen for tiden også lav, men alligevel er det forbundet med et rent tab at have penge stående på en bankbog, der ingen rente giver.

Så er det bedre at indfri gæld, hvis man har det. Med en lavere gæld polstrer man sig også bedre mod fremtidige stigninger i renten. Har man slet ingen gæld, bør opsparingen som minimum flyttes til en af de højrentekonti, som bankerne tilbyder. Her er renten heller ikke høj, som navnet siger, men dog lidt bedre end 0,0 procent. Har man en længere tidshorisont, bør køb af aktier overvejes, men det kræver at man tør løbe en risiko.

Godt hvis lån skal indfries

Stigende renter er også godt for alle, der skal indfri boliglån. Når renten skyder i vejret, falder kurserne på obligationer nemlig.

Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit har for Berlingske Business regnet ud, at kursen på en 3,5 procent obligation uden afdrag med løbetid til 2044 vil falde fra det aktuelle niveau på tæt ved 98 til bare 88, hvis renten stiger eksempelvis med ét procentpoint fra det aktuelle niveau altså fra lidt over tre procent til lidt over fire procent.

Det vil betyde, at restgælden på ens lån falder med hele 99.000 kroner for hver ene million kroner, der er tale om. Er lånet oppe på to millioner kroner, er det altså tæt ved 200.000 kroner, at restgælden falder med. Det er en gevinst, man kan få gavn af, hvis lånet skal indfries, eller man hopper over i enten et rentetilpasningslån eller i en obligation med højere kuponrente.

Hvornår man skal begynde at lave den slags konverteringer, mener Lise Nytoft Bergmann ikke man kan sætte tommelfingerregler op for.

»Men det er da noget, man skal begynde at overveje og kigge på, hvis ens restgæld eksempelvis er faldet med mere end 100.000 kroner,« siger hun.

Konverteres der op i et andet lån med en højere kuponrente, får man en lavere gæld, men også en højere ydelse. Så den helt store gevinst kommer først senere, hvis det igen bliver muligt at hoppe tilbage til 3,5 procent lånet, eftersom man så står med både lavere gæld og lavere ydelse.

Men danskerne har også meget store summer sparet op på helt almindelige bankbøger for tiden, og hvis der er tale om langsigtet opsparing, kunne det være en idé at bruge disse penge på ekstraordinært at indfri en del af boliglånet, hvis kursen er faldet. Så slipper man for at betale tre til fire procent i rente, hvilket er meget svært at få på fri opsparing, medmindre man tør løbe en betydelig risiko for at få tab.

Dårligt for ejere af obligationer

Ejer man obligationer – især med lang løbetid – eventuelt via en investeringsforening, så er tiden inde til at sælge, hvis man altså tror, at renten fortsætter med at stige. Mange af de lange obligationer med høje kuponrenten som fire og fem procent ligger et godt stykke over 100, og i flere tilfælde helt oppe omkring kurs 108. De er fare for at blive udtrukket i kurs 100, sådan at ejerne af obligationerne får et kæmpe kurstab. Men kursen vil også af sig selv falde, hvis renten stiger.

Er der tale om obligationer i forbindelse med en pensionsordning, bør et salg overvejes, hvis man tror, at renten stiger. I stedet kan man placere pengene på nogle af de højrentekonti, som flere mindre banker tilbyder til pensionspenge, og som i visse tilfælde godt kan give et par procent i årlig rente, hvis pengene bindes over en årrække. Det er så vigtigt, at få pengene genplaceret i obligationer på et tidspunkt, når og hvis renten er steget.

Dårligt for aktiemarkedet

Stigende renter og en mindre lempelig pengepolitik i USA og andre steder, er også dårligt nyt for aktiemarkedet, som godt kan falde på den konto. Derfor gælder det om at neddrosle sine investeringer i aktier, hvis man tror på stigende renter. På et tidspunkt burde de bedre tider for økonomien dog give virksomhederne en højere indtjening, hvorfor aktiekurserne burde stige som følge heraf. Men på kort sig kan kurserne godt falde, eller blive udsat for store udsving, hvis renterne tikker i vejret.

Dårligt for nye lån

Står man foran at skulle optage lån, så er den aktuelle udvikling, hvor rentepilen så småt er begyndt at pege opad, knap så god. Indtil videre er renten dog kun steget ganske lidt. Men udviklingen i de forløbne dage viser alligevel, at renterne kan stige meget hurtigt, hvis det for alvor begynder at gå bedre i USA, og deres massive pengepolitiske lempelser drosles ned.

Det er især de lange renter, der er steget. De er kommet op på 3,4 procent, efter de var nede på 3,1 procent i maj. Derimod er den korte ét-årige rente på F1-lån kun steget fra 0,32 til 0,35 procent, mens den femårige rente har taget et lille hop fra 1,29 til 1,48 procent. Så renten er fortsat lav og markant lavere end for både et og to år siden.

Svært at spå om renten

Det er vigtigt at understrege, at det er uhyre vanskeligt – faktisk helt umuligt – at spå om renten vil bevæge sig op eller ned. Alle de ting, som de finansielle markeder venter vil ske fremover, er således indbygget i de aktuelle kurser og renter. Så det absolut bedste bud på, hvor renten vil ligge om en måned eller to, eller om et år eller to, er den aktuelle rente.

Mange af bankernes såkaldte eksperter udtaler sig ofte med sikker stemme, om renten skal op eller ned. Men det giver ikke den store mening, og det har også et utal af tidligere gange vist sig, at renten er gået den stik modsatte vej af, hvad eksperterne har forudsagt.

Så pas uhyre godt på med at lytte til råd om, hvor renten er på vej hen. Det er lidt som at forudse, om en aktie eller valutakurs skal op eller ned i kurs i den nære fremtid, hvilket ikke er muligt. Får man ret i en påstand om dette, er det mere held end forstand.

Men hvis tiderne igen bliver bedre og mere normale ikke bare i USA, men også i Europa og Japan, så må renterne formodes at stige fra det aktuelle niveau, der er historisk lavt og ganske enestående. Japan har dog haft renter tæt på nul procent i årtier, og lav inflation eller direkte deflation med faldende priser, så der er ingen garanti for, at renterne stiger.