Her rammer særskatten på pensioner hårdest

Den nye udligningsskat på pensioner rammer hårdt i det velhavende Nordsjælland, hvor flere end hver tiende pensionist skal til lommerne.

Nogle pensionister vil blive ramt af en regulær skattestigning, da særskatten på pensionen neutraliserer lettelsen i topskatten - og dertil skal lægges de stigende grønne afgifter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er stor forskel på, hvor mange af kommunernes pensionister, der rammes af den kommende udligningsskat på store pensioner. Skatten skal udligne fordelen ved at have indbetalt til pensionsordninger med løbende udbetaling, da topskatten og dermed fradraget var knap 60 procent, og få pengene udbetalt til en topskat på knap 52 procent.

Dermed rammer skatten de mest velhavende pensionister og selvfølgelig også flest i de kommuner, der har flest af de velhavende pensionister. Det betyder, at næsten 18 pct. af pensionisterne i Rudersdal Kommune skal betale udligningsskat, mens andelen er under én pct. i en udkantskommune som Læsø.

»De nuværende pensionister bliver ramt og kan ikke gøre noget, mens dem, der endnu ikke er gået på pension, har nogle muligheder,« siger privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank, der har regnet på tallene.

De ramte pensionister får ikke fordel af, at mellemskatten forsvinder, mens de fortsat får fordel af, at bundskatten sænkes. Det modsvares af stigningen i de grønne afgifter.

»Når man har så høje pensionsudbetalinger, så er der tale om rimeligt velstillede husholdninger, og de rammes direkte af en stigning i de grønne afgifter på omkring 2.000 kr. om året. Dertil kommer stigningen i virksomhedernes grønne afgifter, som forbrugere og aktionærer formentlig kommer til at betale,« siger Las Olsen.

Læs også: Solide veje uden om ny særskat

Han peger på en håndfuld geværgreb, som kommende pensionister kan tage for at undgå udligningsskatten. Den mest oplagte er at forlænge en ratepension til mere end de ti år, som er standard for udbetalingsperioden.

»Det er en god idé at kigge på under alle omstændigheder, fordi ti år ikke er lang tid i forhold til den gennemsnitlige levealder,« siger han.

Ratepensionen kan også lægges om til en livrente – en livsvarig ydelse – hvilket sætter de årlige udbetalinger omtrent som på en 20-årig ratepension. Desuden kan udbetalingstidspunktet for pensionsordningen udskydes, hvilket kræver en anden indtægt eller formue at leve af. For eksempel kan en evt. kapitalpension bruges til at leve af de første pensionsår, så perioden med udligningsskatten bliver kortere.

Men Las Olsen understreger, at der ikke blot kan bruges tommelfingerregler til at tilrettelægge udbetalingen af pensioner bedst muligt. F.eks. kan det måske betale sig at låne til de daglige omkostninger, hvis en pension er udskudt, hvis indtægten dermed kommer så langt ned, at der udbetales folkepensionstillæg.

»Det er blevet endnu mere vigtigt at have en nedsparingsstrategi,« siger Las Olsen.

Udligningsskatten er på seks pct. og betales af de samlede pensionsudbetalinger over 362.800 kr. fra 1. januar 2011. Satsen på seks pct. gælder i fire år, hvorefter den gradvist aftrappes over fem år for til sidst at blive udfaset.

Læs også: Tjek om din pension bliver særbeskattet