Her falder skattefars hammer i år

Skat har lagt en slagpan for, hvor tropperne skal sættes ind mod skattesnyd i 2009. Læs hvor kampen bliver kæmpet i år.

Lejeindtægter fra sommerhuse er et af de områder, hvor Skat øger kontrollen markant i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Colourbox
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skat har rullet en såkaldt indsatsplan ud for, hvor jagten på skatteål og andre snydere går ind i år. Den sætter ind på en lang række områder for at kradse den skat ind, som loven foreskriver.
Dinepenge.dk har fået adgang til planen, og her er nogle af de områder, der berører private skatteborgere mest.
Blandt mange andre skal sommerhusudlejere have orden i deres skatteforhold for at sove roligt om natte i år, og så bliver der gået til stålet, når det gælder blandet andet ferielejligheder, frynsegoder og fejl i selvangivelsen.
Skat af lejeindtægt
Et af de store områder bliver sommerhuse, der lejes ud - men hvor lejeindtægten uden at se dagens lys går uden om Skats kasser og direkte i ejerens lommer. Og at dømme efter de foreløbige resultater kan der virkelig hentes noget blandt de lyssky sommerhusudlejere.
Da Skat kørte en kampagne for at finde sorte lejeindtægter på sommerhuse i Esbjerg-området, var der blandt de 2.500 kontrollerede sommerhusejere ikke færre end 400, der scorede lejeindtægten sort, oplyser projektleder hos Skat Klaus Kristian Hansen.
Nu har Skat gennemført en invormationskampagne over for 30.000 sommerhusejere. Men uden den store reaktion.
"Det undrer os jo, at der ikke er sket mange ændringer af selvangivelser efter informationskampagnen," siger Klaus Kristian Hansen.
Derfor gennemfører Skat nu et antal stikprøver over hele landet.
"Og hvis de viser det samme forholdsvise resultat, som projektet i Esbjerg, så trevler vi alle igennem," siger Klaus Kristian Hansen.
Indtil videre har stikprøverne for eksempel afsløret to sommerhusejere, der holdt lejeindtægter på 347.000 kroner for sig selv - hvilket udløste bøder på 40.000 kroner til hver.
Der har også vist sig eksempler på sommerhusejere, der selv efter at have modtaget et brev om den korrekte måde at selvangive lejeindtægter på fortsat snød. Og det skærper sanktionen.
Den mindste bødestørrelse er 5000 kroner, som falder hvis sommerhusejeren med henholdsvis almindelig og udvidet selvangivelse har snydt for 15.000 og 10.000 kroner.
I løbet af et par måneder vil Skat afslutte de sager, som tages ud til stikprøver samt gennemføre en informationskampagne i forbindelse med selvangivelsesfristerne.
Næste side: Fejl i selvangivelser

Fejl i selvangivelser
Fejl og mangler i danskernes selvangivelser på omkring to mia. kr. om året. Det er resultatet fordi mange danskere går ind og retter deres oplysninger på selvangivelserne forkert.
Det drejer sig specielt om løn og renter. Det er oplysninger Skat får automatisk, men mange skatteydere tror ikke på, at de er rigtige, og går derfor ind og laver om på dem. Det problem vil Skat til livs. Det fremgår af Skats indsatsplan for 2009. Planen fortæller, hvilke områder Skat vil grave dybt i i forbindelse med danskernes selvangivelser for 2008.
”Projektet blev påbegyndt i 2008 og har vist. At der fortsat er skatteydere, der laver forkerte beløbsangivelser på selvangivelsen. Fejlene knytter sig til mange forskellige områder og omfatter også forhold, hvor der er registrerede kontroloplysninger,” skriver Skat i indsatsplanen.
”Problemerne opstår ofte med lønindkomst og renter. Skatteyderne går ind og retter i tallene, fordi de tror, at det arbejdsgiveren har opgivet ikke er rigtigt. Det vil vi forsøge på at få folk til at lade være med,” siger afdelingsleder i Skat Gert Winther.
I 2008 har Skat udsøgt 35.000 lønmodtagere. De 28.000 kan mangle at selvangive en indtægt på 2,4 mia. kr., mens de sidste 7.000 muligvis kan se frem til at få deres indtægt sat ned.
Gert Winther fremhæver, at problemet et langt stykke hen ad vejen vil være løst, når skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti bliver til virkelighed. Som en del af aftalen vil det fremover ikke længere være muligt at rette på opgivne tal om løn og renter.
Næste side: Rigtig skat af fryns

Rigtig skat af fryns
Betaler danskerne den rigtige skat af de frynsegoder, som de får af deres arbejdsgiver? Det spørgsmål vil Skat meget gerne have svar på.
Det fremgår af Skats indsatsplan for i år. Skat skriver, at virksomheder i stigende grad konkurrere om arbejdskraften og et af konkurrenceparametrene er blevet personalegode. Eksempelvis er 48 procent af de privatansatte HKere omfattet af lønpakker med den ene eller anden form for fryns.
Men der er en meget bred vifte af personalegoder, og de bliver beskattet meget forskelligt.  Skat vil derfor sætte virksomhederne under lup for at sikre sig, at de indberetter den fryns, de giver til deres ansatte, korrekt.
”Der er generelt en risiko for, at lønmodtagerne modtager oplysningspligtige personalegoder, som ikke selvangives. Der kan således være risiko for, at virksomheden udbetaler ydelser/goder til den ansatte, der ikke kommer til beskatning,” hedder det i indsatsplanen.
Skat bemærker desuden, at der ligeledes er en risiko for, at beskatningen sker forkert, fordi arbejdsgiverne ikke kender reglerne til bunds.
Skat tog sidste år nogle stikprøver på området, og de vidste, at der er behov for en større indsats.
Næste side: Lup på aktieskat

Lup på aktieskat
Skatten af privates aktier skal under skarp lup. Omkring halvdelen af de danskere, der selvangiver tab eller gevinster på deres værdipapirer gør det forkert. Det vil Skat have rettet op på.
Skat vil derfor gå frem med både pisk og gulerod. Først skal skatteyderne have vejledning, så de kan selvangive deres aktieskat korrekt. Derefter kommer kontrollen af, at de rent faktisk gør det.
Det fremgår af Skats indsatsplan for 2009. Heri kan man læse, at trods forenklinger af reglerne for privates aktieskat i 2006 er området stadig uhyre kompliceret, og rigtig mange kan ikke finde ud af dem.
"Vi regner med, at hver anden selvangiver forkert, når det gælder om at opgive tab og avancer på værdipapirer. I nogle tilfælde tror folk, at vi allerede har oplysningerne, men det er ikke tilfældet. Andre laver fejl i deres indberetninger, mens nogle slet ikke opgiver noget til skattevæsenet," siger kontorchef i Skat Connie Bertram-Nielsen.
Hun fremhæver, at nethandel med aktier er blevet meget udbredt blandt specielt de unge. En stor del af de unge hører til blandt dem, der slet ikke fortæller Skat om deres gevinster og tab.
"Det er en af de grupper, vi vil have fokus på. Vi vil stadig helst have penge ind ad fordøren, og vi starter med at vejlede folk. Vejledningen bliver fulgt op med kontrol g straf over for de, som tilsyneladende ikke har viljen til at selvangive avancer og tab korrekt," siger Connie Bertram-Nielsen.
De nye regler trådte i kraft 1. januar 2006. De betyder, at al aktieindkomst i beskattes med 28 pct., 43 pct. eller 45 pct. Det gælder, uanset hvor længe man har ejet aktierne, og hvor stor ens beholdning er.
Væk er den tidligere og meget komplicerede treårs-regel og 100.000 kroners grænse. En kraftig forenkling af reglerne, der i princippet gælder for alle aktier, uanset hvornår de er købt. Men problemet er, at aktier købt før starten af 2006 kan være omfattet af nogle overgangsregler.
Reglerne skal sikre, at folk, som efter de gamle regler kunne sælge deres aktier skattefrit, fortsat skal kunne gøre det .
Connie Bertram Nielsen påpeger, at beskatningen af værdipapirerne bliver yderligere kompliceret af, at bankerne hele tiden finder på nye investeringsprodukter. Afhængigt af hvilket produkt, der er tale om, kan de blive beskattet efter flere forskellige regler.
Det drejer sig blandt andet om investeringsbeviser og hedgefonde, der er lagerbeskattet. Det vil sige, at man skal betale skat af alle gevinster, selv om de ikke er realiserede.
Næste side: Private ferielejligheder

Private ferielejligheder
En solid skatteregning. Det kan blive resultatet for mange af de næste 12.000 danskere, der har købt en ferielejlighed i tidligere hoteller eller feriecentre. Lejlighederne er købt af private for at blive lejet ud en del af året, og Skat vil i år have ekstra fokus på, om indtægterne fra lejlighederne er selvangivet korrekt.
Det fremgår af Skats indsatsplan for 2009.
Ifølge Skat er det cirka 11.500 danskere, som har købt en ferielejlighed og mange af dem har kludder i skatten. Problemerne opstår på tre punkter.

  1. Lejlighederne er købt med privatbrugsret. Det betyder, at der skal betales skat af indtægterne fra udleje af lejligheden.
  2. Der skal betales ejendomsværdiskat. Man kan få fradrag for de uger, hvor lejligheden er lejet ud.
  3. Fordi lejlighederne også kan bruges privat, kan lejligheden ikke lægges ind i virksomhedsordningen.

Sidstnævnte er den ordning, som bruges ved forældrekøb af ejerlejligheder. Forældrene opnår derved en mere lempelig beskatning af indtægterne fra udlejningen af lejligheden. Men modellen er næsten umulig at bruge ved privates ferielejligheder, påpeger Skat.
"For at kunne bruge virksomhedsordningen skal købet af ferielejligheden være erhvervsmæssig, men det er meget svært at få anerkendt, at den er det. Det vil kræve, at der ligger en kontrakt, hvori man totalt afskriver sig fra at bruge lejligheden privat," siger specialkonsulent i Skat Anitta Fjordside.
Hun påpeger, at alle ejere af ferielejlighederne vil få et brev fra Skat. Heri vil de blive bedt om at tage deres lejlighed ud af virksomhedsordningen, hvis de bruger den. Det vil i givet fald udløse en beskatning, understreger Anitta Fjordside.