Her er rentefestens bagside

Det er en tanke værd, om de lave renter skal bruges til at skrue op for afbetaling af gæld. Der er nemlig en regning for den lave rente et andet sted, skriver finansjournalist, Povl Dengsøe.

Den lave rente på realkreditlån er for tiden det store samtaleemne ved spisebordene hos mange boligejere. Men man kan også overveje at spare mere op til alderdommen ved at afdrage mere gæld frem for at jagte den lavest mulige ydelse. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Læs mere
Fold sammen

Det er stensikkert, at der lynhurtigt samles en lille gruppe af interesserede, hver gang talen for tiden falder på den strøm af rekordlave renter, der er dukket op i den forløbne uge. Rentefeberen har bredt sig fra fondsbørsen og realkreditinstitutternes hovedsæder ud på arbejdspladser, cafeer og spiseborde i de små hjem.

Godt hjulpet af historiske bundrekorder, ivrige økonomer og min egen stand, journalisterne, som med boliglån har fået en evergreen inden for journalistikken. Et uopslideligt emne med enorm interesse blandt læserne, hvad enten pilen for renten peger op eller ned. Forståeligt nok, for et boligkøb og et realkreditlån er for de fleste den største privatøkonomiske disposition i livet.

Men før vi bliver fristet til at bruge ordet »rentefest« for tit, er det tid for den gnavne gamle journalist til at stikke hovedet frem. For festen har en bagside.

De fleste af os sparer nemlig selv op til pension – om ikke andet så i ATP. Og det kræver et nogenlunde stabilt afkast især i de sidste år, inden pengene skal bruges. Til det formål er obligationer blandt andet til boligfinansiering over 30 år nærmest perfekt, og landets pensionsselskaber og -kasser har da også altid været storkunder i fondsbørsens obligationsafdeling.

Luft, mere opsparing eller afbetaling

Men med en rente, der synker længere og længere ned mod nul på de tidligere så solide kilder til pensionsopsparing, er pensionsselskaberne i disse år tvunget ud på alternative jagtmarker for at finde stabile afkast. Det har vist sig svært, og de tidligere så udbredte garantier for en minimumsforrentning på pensionsopsparinger er under afvikling.

Det får mig til at overveje, om den meget lave rente på realkreditlån kan bruges til at spare mere op til alderdommen ved at afdrage mere gæld frem for at jagte den lavest mulige ydelse. Det kræver selvfølgelig, at privatøkonomien kan holde til det, men stort set alle eksisterende realkreditlån er jo optaget til højere renteniveauer. Så burde det være muligt at omsætte den rekordlave rente til hurtigere afbetaling af gæld frem for at gå efter så lav ydelse som muligt.

En meget lav ydelse på et realkreditlån kan selvfølgelig give luft til at afvikle dyrere gæld til en bank eller et finansieringsselskab hurtigere. Men de nye lån på rentefestens dansegulv kan også bruges til at forkorte løbetid på lånet og dermed sætte mere fart på afbetalingen. For eksempel vil et 20-årigt lån til halvanden procent høvle næsten dobbelt så meget af gælden hver måned, som et 30-årigt lån til to procent. Til gengæld er ydelsen pr. million kroner godt 5.000 kr. mod 3.738 kr. på det 30-årige lån.

Beregninger fra RD viser også, at en gæld på en mio. kroner med et 30-årigt lån, der bliver optaget i år, er halveret i 2033. Med det 20-årige lån er det halveret i 2026, og hvis der virkeligt skal turbo på gældsafviklingen, kan et 15-årigt lån til halvanden procent halvere gælden frem til 2023.

Men så er ydelsen efter skat også 6.344 kr. om måneden – 2.606 kr. mere. Til gengæld skal der stadig betales 3.738 kr. om måneden i 15 år mere på det 30-årige lån.

Men mit bidrag, når folk samles for at tale rekordlave renter, er, at det måske er en tanke værd at udnytte dem til at spare lidt mere op i murstenene for at kompensere for det tab, de lave renter giver min pensionsopsparing.