Her er regeringens plan for boligskatten

Regeringen vil sænke begge skattesatser på ejerboliger i det nye system til boligskatter, der fremlægges onsdag. Desuden vil regeringen garantere boligejere mod fremtidige skattestigninger og reducere boligskatterne fremover.

Boligkvarter ved København. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Regeringen med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen vil frede boligejerne i mange år fremover. Frede dem for stigninger i både ejendomsværdiskatten og ejendomsskatten på grunden under ejendommene.

Det fremgår af Lars Løkke Rasmussens åbningstale i Folketinget, som holdes netop nu - men som er offentliggjort skriftligt.

Regeringens planer for boligskatterne falder i tre klumper:

For det første vil regeringen forbedre skattestoppet fra 2001, fordi det ikke har dæmmet op for, at de samlede boligskatter siden da er vokset med 18 milliarder kroner - på grund af stigningen i ejendomsskatten på grunden, tidligere kaldet grundskyld.

»Mange betaler i dag langt mere i skat, end de lagde budget efter, dengang de købte deres bolig. Nogen har slet ikke råd til at blive boende i deres eget hjem. Og hvis vi ikke gør noget, så vil boligskatterne frem til 2040 realt stige med yderligere 10 milliarder kroner. På trods af skattestoppet,« står der i statsministerens tale.

For det andet vil regeringen sætte de procenter, som ejendomsværdiskatten og ejendomsskatten beregnes af, ned. Det hænger sammen med, at skatteministeriet har udarbejdet et nyt vurderingssystem, som skal ramme tættere på de reelle priser på ejendomme - og dermed i mange dele af landet langt over de nuværende, indefrosne vurderinger fra 2011.

Hvis de nye vurderinger skal beskattes med de nuværende satser, vil det medføre massive skattestigninger og formentlig kraftigt faldende boligpriser, har blandt andre Nordea Kredit beregnet for Berlingske.

For det tredje vil regeringen sørge for, at boligejere ikke behøver at spekulere over den fremtidige økonomi ved at eje en bolig.

»Som det er nu, står mange boligejere over for kraftige stigninger i grundskylden i mange år frem. De stigninger, som ligger efter 2020, vil vi - når vi har indført det nye system - aflyse,« siger statministeren.

Det er hans plan, at de nye regler for boligskat skal træde i kraft, når den politiske aftale om boligbeskatningen udløber i 2020, og at ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere, end med de nuværende skatteregler. Mange vil endda komme til at betale mindre, oplyser statsministeren.

Foreløbig har regeringen afsat 24 milliarder kroner til at holde boligskatterne i ro, mens Socialdemokratiet i sin plan har afsat 30 milliarder kroner til formålet.

 

Det konkrete udspil om boligskatterne fremlægges i morgen, hvor Folketingets partier desuden er inviteret til den første orientering forud for forhandlingerne, der skal munde ud i en endelig aftale.

»Jeg vil opfordre til, at vi i fælleskab finder en løsning for de mange danskere, der bor i ejerbolig. Det er mere end halvdelen af befolkningen,« siger statsministeren.

Netop fordi den endelige plan først fremlægges onsdag, er det svært for økonomerne at vurdere dens effekt præcist.

»Samlet set lægger Lars Løkke i sin tale op til, at satsen på grundskyld og ejendomsværdiskat nedsættes efter 2020, sammenlignet med et scenarie, hvor ejendomsværdiskattestoppet blev ophævet i 2020. Når Lars Løkke igen taler om satser på ejendomsværdiskatten indikerer det, at man ønsker at gøre op med det såkaldte nominalprincip for ejendomsværdiskatten, altså, at skatten er låst fast i kroner og øre. Det betyder formentlig, at vi kan se frem til at ejendomsværdiskatten igen vil blive bundet op på prisudviklingen. Det indebærer, at ejendomsværdiskatten igen kan medvirke til at dæmpe udsving på boligmarkedet,« siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.