Her er regeringens forslag til en mere lukrativ pensionsopsparing

Mere fradrag ved indbetaling til pensioner skal gøre det mere attraktivt at spare op til alderdommen. Her er regeringens forslag til mere lukrativ pensionsopsparing.

Foto: Linda Kastrup

Regeringens forslag på pensionsområdet vil generelt gøre det mere attraktivt at spare op til alderdommen. Især ved at forøge fradragene ved indbetaling til pensioner skal forslagene desuden afhjælpe de såkaldte samspilsproblemer - at det for en stor del af befolkningen ikke kan betale sig at spare op til pension, fordi modregningen i de offentlige pensionsydelser er for store i forhold til opsparingen.

Som det første forslag vil regeringen indføre et nyt skattefradrag ved indbetaling til fradragsberettigede pensionsordninger. Der bliver tale om et ligningsmæssigt fradrag, som omfatter årlige fradragsberettigede pensionsindbetalinger på mellem 16.000 kr. og 87.000 kr. Fradraget bliver i de sidste 15 år inden folkepensionsalderen på 30 pct. af indbetalingerne, mens fradraget i årene inden kun bliver på 15 pct.

Det svarer til, at en person, som indbetaler 87.000 kr. eller derover på en fradragsberettiget pensionsordning, får en stigning i sit rådighedsbeløb på henholdsvis 5.500 kr. og 2.700 kr. afhængigt af hvor længe der er til folkepensionsalderen.

Som det andet forslag vil regeringen udvide grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Det vil være en fordel for pensionsindbetalinger fra personer med relativt lav indkomst, og det betyder, at flere personer får det maksimale beskæftigelsesfradrag.

I øjeblikket indgår pensionsindbetalinger i modsætning til udbetalt løn ikke i grundlaget for beskæftigelsesfradraget.

For det tredje vil regeringen afskaffe den såkaldte udligningsskat for pensionister, der udover folkepensionens grundbeløb på 74.844 kr. har årlige løbende pensionsudbetalinger på mere end ca. 322.200 kr. Udligningsskatten udlignede en skattesænkning, der gjorde fradraget ved indbetaling større end skatten ved udbetaling på de allerede opsparede pensionsformuer, da skattereformen Forårspakke 2.0 blev gennemført i 2011. Den udgjorde 6 pct. de første fire år, og fra 2015 aftrappes den med 1 procentpoint årligt til den er helt udfaset i 2020. Med regeringens forslag er den væk i til næste år.

Nordea Liv & Pension roser regeringens udspil, og cheføkonom i selskabet Jens Christian Nielsen har regnet sig frem til den økonomiske fordel for forskellige indkomstgrupper. Beregningerne viser, at »en typisk skolelærer vurderes at få en årlig skattelettelse svarende til 5,8 procent af pensionsindbetalingerne med mere end 15 år til pension og 9,0 procent med mindre end 15 år til pension. Den typiske håndværker vil blive godt tilgodeset med en besparelse svarende til 5,5 procent med mere end 15 år til pension og 8,3 procent med mindre end 15 år til pension. De foreløbige beregninger fra Nordea Liv & Pension viser også, at højtlønnede er dem, der procentuelt får mindst ud af regeringens pensionsforslag.«

Se Nordeas beregninger herunder:

Nordea efterlyser dog også en forenkling af pensionssystemet:

»Derfor så vi gerne, at loftet på indbetalinger på ratepension blev afskaffet, eventuelt mod at udbetalingsperioden på ratepensioner blev sat op fra minimum 10 år til 20 år. Derudover savner vi også fortsat regler, der gør det nemmere for landets selvstændige at spare op til pension. De nuværende regler er tunge, og reglerne tager ikke godt nok højde for, at selvstændiges indkomst svinger langt mere, end vi ser det hos andre faggrupper,« skriver Jens Christian Nielsen i en kommentar.