Her er maskinen: Sådan laves din nye ejendomsvurdering

Onsdag får de første 80.000 husejere et tilbud om en ny ejendomsvurdering. Den bliver som udgangspunkt lavet automatisk. Se her, hvordan det foregår.

Nu er maskinen klar til at udarbejde de nye ejendomsvurderinger. Anne Bæk

Nu får danske boligejere for første gang i årevis et indblik i, hvor meget deres boliger vurderes til, når skatten skal betales. De nuværende vurderinger er ikke blevet opdaterede, siden Rigsrevisionen i sommeren 2013 lagde den bombe under hele systemet, at de offentlige vurderinger var fulde af fejl.

Nu er Vurderingsstyrelsen klar med sit nye system, som dels vurderer langt mere detaljeret end det gamle, dels genererer en automatisk vurdering, medmindre noget specielt gør sig gældende for en ejendom.