Boligejerne har grundlæggende tre typer kommuner at forholde sig til i 2016, når det gælder den omdiskuterede grundskyld.
1) Kommuner hvor stigningen fortsætter med uformindsket styrke - fx Rudersdal.
2) Kommuner som går mod strømmen og mindsker de forventede stigninger - fx Frederiksberg.
3) Kommuner hvor grundskylden er fuldt indfaset - fx Dragør.
Grafikken nedenfor viser de tre typer. Kommunerne, der danner en linje på tværs, er 1'ere, hvor grundskyldens størrelse og stigningen i 2016 flugter. De grønne kommuner er 2'ere, hvor sænkede grundskyldspromiller giver mindskede stigninger i grundskylden i 2016 i forhold til grundskyldens størrelse.
3'erne kan ses som den lodrette linje yderst til venstre, hvor grundskylden ikke stiger i 2016.
Kilde: SKAT og Danske Banks beregninger. Beregningen gælder grundværdien for et gennemsnitligt enfamiliehus i kommunen. Den fremtidige ændring afspejler både den aktuelle vurdering og eventuelt efterslæb fra tidligere stigninger i vurderingerne, som på grund af grundskatteloftet endnu ikke er slået igennem på grundskyldsbetalingen. Grundskylden er beregnet på baggrund af udviklingen i grundvurderingerne i den enkelte kommune siden 2001, sammenholdt med de enkelte års maksimale stigning i grundskatteloftet og den enkelte kommunes grundskyldspromille. Reguleringsprocenten for grundskatteloftet er sat til 7 (det højst tilladte) i 2017 og 2018, hvor der også er regnet med samme grundskyldspromille som i 2016.
Se grafikken i stor størrelse her
TV: Til boligejere: Selvom grundskylden sænkes, stiger udgifterne
