Boligfesten breder sig ud over landet. Denne uge bød på pristal fra real­kreditbranchen, der viser stigende boligpriser i 70 ud af landets 98 kommuner i årets andet kvartal.

Boligmarkedet er ellers over de senere år blevet mere og mere todelt med de største byer på den ene side og provinsen på den anden – førstnævnte med kraftige prisstigninger og sidstnævnte med stagnerende og lave priser. Men nu er prisstigningerne faktisk for første gang siden finanskrisen funderet bredt i hele landet. Det kan også illustreres ved, at der for fire år siden kun var stigende boligpriser i 13 kommuner.

Der er flere forklaringer:

»Når priserne i København og andre store byer bliver for høje, begynder boligkøberne at overveje, hvad de alternativt kan få for pengene, hvis de flytter lidt ud. Det øger efterspørgslen på boliger i kommuner med lavere boligpriser, og derfor er det ikke overraskende, at prisstigningerne er gået fra et være et storbyfænomen til nu at dække store dele af landet,« vurderer Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker i Nordea Kredit.

I andet kvartal begyndte stigningerne i huspriserne at hale ind på lejlighedspriserne med henholdsvis 3,7 pct. højere huspriser og 4,4 pct. højere lejlighedspriser. Set over det seneste år er lejlighederne dog steget langt mere, 8,1 pct., end husene, 3,4 pct. Og boligpriserne har vinden i ryggen på flere måder:

Renten falder og falder, så selv fastforrentede lån kan optages til renter, der tidligere hang sammen med variabel rente og flekslån.

Både beskæftigelse og realløn stiger – sidstnævnte ti gange så hurtigt som forbrugerpriserne – hvilket typisk smitter af på lysten til at investere i boliger.

Højere friværdi

Skattestop og fastfrosne ejendomsvurderinger holder boligskatterne i skak – også selv om ejendomsskatten på grunde, der ikke er omfattet af skattestoppet, er steget.

»På den baggrund er det ikke overraskende, at mange danskere har haft lyst til at handle bolig,« mener Lise Nytoft Bergmann.

De stigende priser påvirker også friværdierne. En gennemsnitlig husejer med 140 kvadratmeter har fået 58.000 kr. mere i friværdi i det forløbne år. I 32 kommuner er friværdien steget med over 100.000 kr.

Det kan ikke betale sig at købe brugte småbiler

Under åget af de høje bilafgifter har danskerne i årevis været vilde med at købe småbiler. Nu er en af de mest solgte, VW Up, kommet i en ny udgave, og det får bileksperter til at råde bilforbrugere til at købe en ny bil frem for en brugt, hvis der skal shoppes mikrobil.

En af dem er Karsten Meyland Lemche fra bilbladet Motor. Hans argument er, at mikrobilerne er så billige fra fabrikken, at der er nærmest ingen afgift betales. Det gør dem billige i forhold til brugtpriserne, som på blandt andet dba.dk og bilbasen.dk i bedste fald er 20.000 under nyprisen på en ét år gammel Up.

Forslag om rabat til realkredit-lånere slået ned

Ugens dårlige nyheder til boligejerne kommer fra Folketingets blå partier. De har nemlig allerede skudt et forslag ned om billigere skift af realkreditinstitut ned.

Forslaget gik ud på, at boligejere kan slippe for at betale en stor del af omkostningerne ved skifte til et andet realkreditinstitut, hvis det nuværende realkreditinstitut sætter prisen, den såkaldte bidragssats, op.

Forslaget er en del af en rapport om at forbedre konkurrencen i realkreditsektoren, og rabatten skulle ifølge forslaget være at slippe for såkaldt kurtage, kursskæring og gebyr for opsigelse af lånet. Kurtagen og kursskæring betyder at skære en luns af de obligationer, der ligger bag lånet.

Flere af partierne i blå blok afviser at forbyde kurtage og kursskæring, og argumentet er, at det bare vil efterlade en regning til de kunder, der forbliver i real­kreditinstituttet. De to faktorer udgør typisk knap 3.000 kr. per lånte million kr. Dermed bliver det kun det rene omlægningsgebyr på typisk 750 kr., der kan blive en del af en forbedring af mulighederne for at flytte realkreditinstitut.

Airbnb-udlejning kan ende med voldsom regning

Udlejning af en bolig via tjenesten Airbnb indebærer en risiko for en efterfølgende regning, hvis der sker skader under udlejningen.

Den amerikanskbaserede udlejningstjeneste har ganske vist en forsikring, men den dækker ikke fuldt ud i Danmark, skrev Jyllands-Posten skrev tidligere på ugen i forbindelse med, at en dansk udlejer endte med at stå med en kæmperegning for skader under udlejning.

Jurist Lea Markersen fra Forbrugerrådet Tænk advarer mod uklare forsikringsforhold i forbindelse med både Airbnb og andre deletjenester. Hun mener, at der bør stilles krav til forsikringsdækningen i deletjenester, og at det kræver lovgivning.

»Det lader ikke til, at deletjenesterne selv kan finde ud af det. Derfor må vi have lovgivning på området – både på EU- og nationalt plan,« siger hun til avisen.

Airbnb oplyser at man selv skal forsøge at finde en løsning, inden en skade anmeldes. Desuden beskriver tjenesten en såkaldt værtsbeskyttelsesforsikring – men selv om den er beskrevet på dansk, så gælder den ikke i Danmark.