Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Priserne på boligmarkedet tog et gevaldigt dyk, efter at finanskrisen gjorde sit indtog tilbage i 2008. Men nu er huspriserne i flere landsdele kommet tilbage til overfladen, og kan bryste sig med højere priser end før krisen.
I København By, Nordjylland og Østjylland skal du i dag betale mellem 200 og 3.700 kroner mere pr. kvadratmeter sammenlignet med før krisen, da huspriserne toppede. Det viser en opgørelse fra boligsiden.dk.
»Boligmarkedet i storbyerne har haft vind i sejlene, og det har hævet priserne i København by og Østjylland. Når også Nordjylland i dag har højere huspriser end i bobleårene, skyldes det, at priserne i området aldrig steg eller faldt lige så meget som i resten af landet, og derfor ikke har skullet indhente samme tab,« siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.
Store regionale forskelle
Bedst går det for København By, hvor du i dag kan sælge din bolig for 3.700 kroner mere pr. kvadratmeter end i januar 2007, hvor huspriserne toppede i landsdelen. I Østjylland ligger priserne på knap 500 mere pr. kvadratmeter efterfulgt af Nordjylland, hvor du i dag kan få knap 200 kroner mere pr. kvadratmeter
Værst går det for boligmarkedet i Nordsjælland, som stadig hænger langt efter topniveauet fra november 2007. Her koster en kvadratmeter 4.500 kroner mindre end før krisen, så den gennemsnitlige kvadratmeterpris nu ligger på 19.900 kroner.
»Mange, der bor i Nordsjælland, er selv af den opfattelse, at de bor meget tæt på København, og der har nok været en forventning om, at boligmarkedet i højere grad blev influeret af priserne i hovedstaden. Det har så vist sig ikke at holde stik,« siger Birgit Daetz.
Boligmarkedet i Vest- og Sydsjælland hænger også fortsat i bremsen, hvor priserne pr. kvadratmeter er 3.800 kroner lavere, end da priserne toppede i maj 2008.