Her er ejere af lejligheder stadig forgyldte

Trods lidt bløde knæ i priserne på det seneste er ejerlejligheder flere steder i hovedstadsområdet stadig steget mere end de fleste huse på længere sigt. Spørgsmålet er, hvad der sker fremover.

Lejligheder
Lejligheder i Københavnsområdet er stadig steget kraftigere i pris end de fleste huse på længere sigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren

Der ligger stadig nogle massive prisstigninger i de mursten, som lejlighederne i hovedstadsområdet er bygget af. Også selv om priserne på de seneste er løjet af og endda faldet en smule.

Det viser de seneste tal fra Boligsiden frem til og med juni. I halvårets sidste måned viste priserne på ejerlejligheder i København ganske vist et fald på godt to pct. i forhold til den tilsvarende måned for et år siden, mens husene er steget en tre-fire pct. på et år afhængig af området.

Men et kig på prisudviklingen siden 2010 udjævner forholdet, så både huse og lejligheder er steget i underkanten af 60 procent. Og der er områder i hovedstadsområdet, hvor lejlighederne stadig ligger foran husene. I kommuner som Gladsaxe, Gentofte og Høje-Taastrup er lejlighederne steget mest, og det har været medvirkende til, at lejlighederne i Københavns Omegn er steget med godt 46 pct. siden 2010, hvilket er ca. syv procentpoint mere end husene i det samme område.

Privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank mener da heller ikke, at lejlighedsejere har grund til at være bekymrede over de seneste prisfald. Hun har beregnet, at en gennemsnitlig lejlighed på 80 kvm. i København kun er faldet med 28.667 kroner over det seneste år.

»Vi skal huske proportionerne. De er gået fra at stige ti pct. om året til at flade ud eller falde en smule. Du mister langtfra en million, som vi så sidste gang, da det virkelig ramte,« siger hun.

Nu kan lejlighedsejerne se frem til en reform af boligskatterne, der forventes at gøre det dyrere at eje lejlighed og billigere at eje hus i hovedstadsområdet.

»Skatten kan sagtens komme til at få en betydning og barbere omkring ti pct. af ejerlejlighederne i København. Men det underliggende, der driver priserne, er blandt andet de ekstremt lave renter, som der er udsigt til fortsætter, lønstigninger, og at folk flytter til København,« siger hun.

Sporene fra 2015

Boligøkonom og direktør for Boligsiden, Birgit Daetz, peger på, at det er sporene fra 2015, der stadig sætter sig i lejlighedspriserne.

»Det, der skete i 2015, mærker vi stadig. Da faldt renten til et ekstremt niveau, og det gav et gevaldigt skub opad for lejlighedspriserne. Det hænger blandt andet sammen med, at efterspørgslen generelt er større efter lejligheder i København. Rentefaldet gav flere muligheden for at købe, og så var der et generelt efterslæb på at købe bolig, som vi nok har indhentet nu,« siger hun.

Birgit Daetz fremhæver generelt fra tallene, at antallet af kommuner med huse til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på mere end 10.000 kroner er stigende. I juni nåede antallet 59 mod 43 for et år siden.

»Det er et godt udtryk for, at det går godt. Til gengæld er spændet i kvadratmeterprisen steget. I 2014 var der en forskel på top og bund på 33.000 kroner, og nu er den 41.000 kroner. Men vi kan samtidig se i de kommuner, hvor priserne er høje, at priserne flader ud,« siger Birgit Daetz.

De kommende omlægninger af skatterne kan formentlig forstærke den udvikling. Flest boligejere i provinsen kan se frem til en lavere skat. Men det er svært at vurdere effekterne, mener Birgit Daetz.

»Det er svært at sige, hvad det kommer til at betyde, for folk har svært ved at forstå det. Men effekten vil være størst i Storkøbenhavn, fordi det er der, effekten af skatten vil mærkes mest,« siger hun.

Louise Aggerstrøm Hansen kalder det for en »fornuftig situation« for boligmarkedet – også fordi der ikke længere er udsigt til, at det på samme tid rammes af stigende renter og nye boligskatter.

»For halvandet år siden havde jeg sagt, at det var problematisk, at renten ville stige samtidig med boligskattereformen. Men efter min bedste overbevisning er en rentestigning rykket længere ud i fremtiden, så der er ikke udsigt til, at det hele rammer samtidig,« siger hun.