Her er din løn gennem hele livet

Læger og økonomer tjener mere end dobbelt så meget gennem et helt liv som en social- og sundhedshjælper. Se hvor du ligger på listen.

En læge og økonom har efter et langt arbejdsliv haft 23,9 mio. kr. i disponibel indkomst ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). SOSU-hjælperen kan til gengæld kun glæde sig over 9,1 mio. kr. i samme periode. Det understreger efter AEs vurdering behovet for uddannelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Bax Lindhardt

Det er en skrøne, at det ikke betaler sig at tage en uddannelse. Men der er stor forskel på, hvad de højt- og lavtuddannede sammenlagt gennem et langt liv har til rådighed i form af disponibel indkomst.

Helt i top ligger læger og økonomer. Forskellen mellem deres livsindkomst og en social- og sundhedshjælpers livsindkomst er knap 15 millioner kr., viser en ny undersøgelse fra

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som Ugebrevet A4 bringer i dag.
Gevinsten ved at tage en høj uddannelse er tilmed højere end tidligere antaget, viser undersøgelsen.

Læger og økonomer tjener i gennemsnit 23,9 millioner kr., mens jurister, civilingeniører og tandlæger følger lige i hælene med mellem 19,7 og 22,5 millioner kr. i livsindkomst.
I bunden af skalaen ligger tandklinikassistenter og social-og sundhedshjælperne. De må nøjes med i gennemsnit 9,1 og 9,2 millioner kr.. Det er et godt stykke under halvdelen af, hvad økonomer og læger har til sig selv i løbet af godt 60 års uddannelses-, arbejds- og pensionistliv.

Lidt mere tjener ufaglærte, køkkenassistenter, frisører og fængselsbetjente. De tre faggrupper har hver under 10 millioner i disponibel indkomst. Mens folk med en lang videregående uddannelse tjener 18,4 millioner kr. i gennemsnit, må ufaglærte og folk med en erhvervsuddannelse klare sig med henholdsvis 9,4 og 10,8 millioner kr.

Rådet har beregnet livsindkomsterne for hver faggruppe ved at lægge den gennemsnitlige indkomst fra 18 til 80 år sammen. Således er der medregnet alt fra lønindkomst til offentlige overførsler, kapitalindkomst og pensioner. Skatten er fratrukket for at nå frem til den disponible livsindkomst.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, siger til Ugebrevet A4, at de nye tal er en manifestation af, at der er økonomisk gode grunde til at bruge tid på at tage en uddannelse i Danmark.

Dansk Industri (DI) stiller sig dog kritisk over for rapportens konklusioner.

Forskningspolitisk chef i DI, Charlotte Rønhof, siger i en kommentar til rapporten, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd beregner tingene helt anderledes end hidtidige økonomiske rapporter fra de danske vismænd og den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

I 2004 fremgik det af en vismandsrapport, at der ikke var stor forskel mellem højtlønnede og lavtlønnede, når man så på afkastet og den reelle værdi af at tage en uddannelse i Danmark.

»Man skal tage rapporten fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med et gran salt. Rådet overfortolker værdien af at tage en uddannelse i Danmark. Vismændenes rapport giver et mere retvisende billede af, hvad uddannelsesbidraget er. Hvis man sammenligner Danmark med, hvad man får ud af at tage en uddannelse i Danmark, er det fortsat et meget beskedent ekstra afkast set i forhold til en række andre lande. I fremtiden vil mange veluddannede fra Danmark søge job i udlandet. I en global verden vil folk søge derhed, hvor de får mest ud af deres løn efter skat. Vi vil i de kommende år få stor mangel på arbejdskraft, og det gælder også højtuddannet arbejdskraft. Derfor er det ærgerligt, at det ikke i forhandlingerne lykkedes at sænke topskatten,« siger Charlotte Rønhof fra Dansk Industri.

LÆS MERE