Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En ny statistik over Boliga-brugernes søgemønstre viser nemlig, at visninger af annoncer i københavnsområdet suverænt topper listerne over de mest besøgte postnumre.
I forhold til sidste år på samme tid er antallet af klik pr. annonce visse steder fordoblet, og især to postnumre scorer højt på listen.
I København Ø har andelsboligannoncerne og husannoncerne i snit opnået henholdsvis 621 og 421 visninger i januar, mens ejerlejlighederne på Frederiksberg C topper kategorien med 303 visninger i snit.
I takt med prisstigningerne på ejerlejligheder i de større byer, er andelsboligerne, der typisk koster betydeligt mindre, blevet brandvarme.
Det seneste år er udbuddet af andelsboliger i Region Hovedstaden faldet med 60 procent, og i flere postnumre er antallet af udbudte andelslejligheder under 30 stk.
Aarhus C i top
Bevæger man sig udenfor hovedstadsområdet, er boligsøgningsaktiviteten på andelsboliger størst i Roskilde.
Her har hvert emne i snit opnået 95 visninger, mens andelsboligerne i Aarhus C troner højest i Jylland med 55 klik pr. bolig.
Aarhus C topper også listen over de mest populære jyske steder at se efter ejerlejligheder og huse,
Én visning i snit
Mens der er masser af aktivitet i de store byer, er interessen blandt Boliga-brugerne til at overskue i byer som Ranum i Himmerland og Blokhus i Vendsyssel.
I førstnævnte tilfælde har husannoncerne fået blot ét klik i gennemsnit, mens lejlighedssælgerne i Blokhus har fået samme antal visninger af deres lejlighedsannoncer.
Sæby i Vendsyssel har genereret det mindste antal klik pr. bolig på andelsmarkedet med fire visninger i snit.
Se hvor populært det er at søge efter boliger i dit postnummer: