Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I Klampenborg og Charlottenlund, som ligger lige nord for hovedstaden, er det næsten umuligt at opdrive en bolig til under fem millioner kroner. Faktisk befinder 51 ud af 53 boliger sig over fem millioner-mærket i Klampenborg, mens husene i Charlottenlund kun i seks ud af 116 tilfælde kan købes for under fem millioner kroner.
De 11 postnumre, der topper listen, ligger alle enten nord for hovedstaden eller i selve København, mens provinsens første repræsentant på listen er Risskov ved Århus, hvor procentdelen af dyre villaer ligger på 50.
Århus C. og Vejle Øst indtager de følgende to pladser i Jylland med millionærvillaer, der udgør 42 procent af udbuddet, mens man i Nordjylland skal kigge mod Skagen og Aalborg for at finde flest huse til mere end fem millioner kroner.
På Fyn er det Odense M., der kan fremvise flest dyre liebhavervillaer. Her koster ca. en fjerdedel af husene over fem millioner kroner, mens Region Sjællands top-byer er Solrød Strand og Roskilde, hvor henholdsvis 15,6 og 10,1 procent af villaerne koster mere end fem millioner kroner.
Se tallene for dit område på Boliga.dk.