Her er Basel-regningen til de danske boligejere

Dansk realkredit står som frygtet til at blive ramt hårdest af de nye kapitalkrav fra Basel-komitéen. Kravene bliver en halv gang større svarende til 35 milliarder kroner.

ARKIVFOTO af boligområde i Storkøbenhavn (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Set med danske realkreditøjne kom ulven endelig torsdag aften i form af de nye krav fra Basel-komitéen. Og ulven var lige så glubsk som frygtet. På trods af særregler for at beregne kapitalkravene til boligudlån skal de danske realkreditinstitutter samle 50 procent mere kapital for at leve op til kravene, hvis de vedtages i den form, som den magtfulde komité torsdag aften anbefalede.

Det svarer til 35 milliarder kroner eller knap halvdelen af den kapital, som alle landets finanskoncerner skal polstre sig med.

Finanskoncerner under ét skal kun polstre sig med yderligere 31 til 33 procent. Det fremgår af den første beregning af det anbefalede indgreb, som Erhvervsministeriet har lavet - med forbehold for, at de meget komplicerede anbefalinger skal gennemtygges grundigt i de kommende dage.

»Uanset hvad er den relative stigning i kapitalkravene højere for realkredittet på grund af mange lån med lav risiko,« siger vicedirektør Ane Arnth Jensen i Finansdanmark.

Dermed henviser hun til, at de danske realkreditlån gennem 200 år har vist sig at indebære en på verdensplan helt usædvanlig lav risiko. Derfor kræver de i realiteten ikke et stort kapitalberedskab - medmindre de altså som nu foreslået bliver omfattet af generelle regler for kapitalsikkerhed bag udlån.

De skærpede krav til bankernes kapitalberedskab skal nu behandles i EU, og her vil erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kræve, at danske banker og realkreditinstitutter ikke rammes for hårdt.

»Basel-komitéens anbefalinger svarer desværre til det, vi havde forventet. Regeringen er derfor fuldt ud opmærksom på, at anbefalingerne kan få stor effekt for de danske kreditinstitutter. Anbefalingerne skal dog først implementeres i EU, før de gælder for de danske institutter. Jeg vil derfor fortsætte kampen for at sikre de bedste betingelser for de danske kreditinstitutter,« skriver erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Det betyder, at Danmark over for EU vil kræve, »at den danske finansielle sektor ikke skal rammes unødigt hårdt, og vi vil arbejde for, at kapitalkravene fortsat skal afspejle den faktiske risiko,« som ministeren udtrykker det.

En ekspert-gruppe har allerede identificeret de væsentligste danske interesser i Basel-komitéens anbefalinger, og gruppen vurderer umiddelbart, at effekten for de største danske kreditinstitutters kapitalkrav vil være i størrelsesordenen 72 til 83 milliarder kroner, når de nye regler er fuldt indfaset i 2027.

Undtagelserne for boliglån består i, at kravene til sikkerheden ved udlån til boliger bliver vurderet i forhold til, hvor hårdt boligen er belånt.

Basel-kommitéen forklarer, at den med de nye regler vil forbedre nøjagtigheden i systemet, som hidtil har haft en meget standardiseret tilgang til at vurdere risiko.

»I den reviderede tilgang til risiko på realkredit afhænger vægten af risikoen af LTV (lån i forhold til værdi, red.)," skriver komiteen i et resume af sin rapport.

Den fortsætter med at forklare, at kortlægningen af den risiko, der er ved udlån til boliger, er blevet udviklet, så vægten af risikoen på kapitalsiden kommer til at variere mere baseret på lånet i forhold til værdien og på den måde bedre kan »afspejle de forskelle, der er i markedsstrukturer«.

»Men det betyder altså ikke, at der ikke kommer en omkostning, og det hele er baseret på en usund logik. Princippet om lave kapitalkrav ved lav risiko torpederes. Det er hovedproblemet, og det kommer til at koste forholdsvis meget for danske realkreditlån og realkreditlignende lån,« siger Ane Arnth Jensen.