Havudsigt: Dennis Knudsen sælger sin store liebhaver-lejlighed

ghfh
Foto: Home Sydhavnen & Projektsalg..
Læs mere
Fold sammen

Måske har et til salg-skilt netop gjort havmåger og småbåde selskab i udsigten fra vinduerne i Dennis Knudsens store lejlighed på Havneholmen i København.

I hvert fald har den kendte frisør og makeup-artist netop sendt sin 150 kvadratmeter store ejerlejlighed bag Fisketorvet og over for Islands Brygge på markedet.

Lejligheden ligger helt ud til Københavns Havn og hører ifølge ejendomsmægler Marco Jønsson fra Home Sydhavnen & Projektsalg, der står for salget, til blandt den rigtig eksklusive af slagsen:

»Boligen er til den kræsne køber, hvor kun det bedste er godt nok. Det er en yderst sjældent penthouse i et ekstravagant byggeri.«

Der skal dog også lægges en betydelig slant, hvis man fremover vil kunne kalde det måske snart tidligere Knudsen-residens for sin nye hjemmebane.

Lejligheden er nemlig udbudt til salg for 11,5 millioner kroner, hvilket giver en kvadratmeter pris på 76.666 kroner, oplyser Boliga.

Tre altaner

Selvom ting som udearealer og friluftsspa typisk blot er husejere forundt, er begge dele at finde på adressen her - og sandsynligvis også på listen over elementer, der har hevet kvadratmeterprisen op.

Til adressen hører der nemlig tre altaner og en tagterrasse med spabad og skur.

Dennis Knudsen, der tidligere på måneden rundede 55 år, har foruden sit arbejde med hud, hår og skønhed gjort danskerne sit bekendtskab i blandt andet mad-konkurrencen »Masterchef« og home makeover-programmet »Dit hjem i vores hænder«.

Se Dennis Knudsens lejlighed her