Har du tabt penge i din opsparing?

En del opsparere har tabt penge gennem det seneste halve år. Aktierne har nemlig givet negativt afkast, og obligationerne giver næsten ingenting i forvejen. Skal du være nervøs for det?

Det er vigtigt i god tid at se på, hvordan man sparer op til pensionen. Få her nogle gåde råd til at sikre det. Foto: Iris
Læs mere
Fold sammen

Hvis du tjekker din opsparingsværdi 1. januar i år og så nu, vil der med stor sandsynlighed stå mindre på kontoen.

Det handler om, at aktiemarkederne i verden har været faldende, men det handler også om, at obligationerne og særligt de sikre obligationer er næsten uden afkast p.t. Du har altså ikke både gynger og karruseller at satse på i øjeblikket – og hvad skal du så gøre ved det?

Det er helt normalt, at markederne svinger. Lige nu er stemningen lidt »sur«, og det er nok ret sikkert, at markederne ville have været endnu mere »sure«, hvis eksempelvis obligationer havde givet/kunne give et lidt større forventet renteafkast. Men det gør de ikke, og det skal man nok ikke regne med foreløbig, hvis eksempelvis USAs præsident, Donald Trump, bliver ved med at tale en handelskrig med Europa og Kina i gang. Man kan jo imidlertid håbe på, at midtvejsvalgene i USA bringer ham på bedre tanker!

Europa/EU kunne også bruge tiden på at reformere eksempelvis arbejdsmarkedet, så der kommer større fleksibilitet her, når den næste krise rammer os. Europa har brugt mange kræfter på at slukke ildebrande efter eksempelvis gældskrisen i Sydeuropa og flygtningeudfordringen. Så mange kræfter, at man ikke har kunnet skabe nye rammer at investere i i Europa. Europa er stadig i slæbegear målt på vækst i BNP, og det er generelt det, du skal forholde dig til, når du ser på din opsparing.

Hvad skal du så gøre?

Som almindelig dansk opsparer vil du med ret stor sikkerhed være en del bedre stillet end de fleste andre arbejdstagere i Europa. Det hænger sammen med, at vi i Danmark har et pensionssystem, som er bygget op omkring solide offentlige pensioner og private/overenskomstbestemte pensioner derudover.

De fleste private opsparinger er tilmed i Danmark ikke tilsagnsordninger – altså betalinger fra din tidligere arbejdsgiver, mens du er på pension. Det er altså penge, du har stående på pensionskontoen i dit navn.

Fordelen er, at du ikke er afhængig af, at din arbejdsgiver lever/går konkurs, mens du er på pension. Ulempen er, at du selv skal tage beslutninger, der sikrer en forrentning. Det kan du selvfølgelig sætte andre til, hvilket de fleste også gør.

I en periode som nu kan der så indsnige sig en følelse af, at man måske har de forkerte til at passe på pengene? Og hvad skal du så gøre.

Der er generelt følgende strategier, som du kan tage med enkeltvis eller i en blanding:

  1. Sænk omkostningerne i din opsparing
  2. Arbejde længere/mere
  3. Spare mere op/forbruge mindre
  4. Tage større risiko
  5. Regn med at afkastet bliver større med tiden og opvejer tabet nu

Ad 1 – Sænk omkostninger

Det er den letteste strategi at sænke omkostningerne. Hvis du betaler mere end ca. 0,5% p.a. (ÅOP), vil det sandsynligvis være muligt at sænke omkostningerne. På den måde vil det være lettere for dig at indhente det tabte.

Særligt bankernes puljeordninger og private opsparinger i kommercielle pensionsselskaber vil være påført relativt store omkostninger. Du bør derfor tjekke, hvor meget du betaler og finde et nyt sted til dine penge, hvis det er for dyrt!

Ad 2 – Arbejd længere/mere

Gennem de senere år er den tidligste pensionsudbetalingsalder vokset. Er du født i 1970erne, er din forventede folkepensionering over 70 år på nuværende tidspunkt, hvis tendensen for udviklingen i den gennemsnitlige levealder fortsætter. Reglen siger så, at du tidligst kan gå på pension tre år før (gamle pensionsordninger kan dog udbetales før).

At arbejde længere/mere hjælper dig, hvis du i dag regner med en tidligere pensionering. Det er nemlig en måde at kompensere for et mindre pensionsafkast. Det er faktisk endda ret effektivt at gøre det på denne måde. Et-to år længere på arbejdsmarkedet betyder en del for din slutpension, fordi de sidste års renters rente er de største i hele perioden.

Ad 3 – Spar mere op/forbrug mindre

Det behøver jo ikke at være pensionsordninger, man sparer op i. Man kan jo vælge at afdrage gælden hurtigere i sin ejerbolig/sommerhus. Man kan også vælge at indlægge et mindre forbrug både nu – det er typisk et resultat af, at man sparer mere op – og i pensionsperioden, hvis det er for surt at gøre det lige nu.

Hvis du ikke gør noget, vil resultatet med stor sandsynlighed betyde lavere forbrugsmulighed senere.

Ad 4 – Tage større risiko

Det er den nemme løsning, som skubber dine problemer foran dig. Hvad nu hvis en større risiko er ufornuftig og farlig for din opsparing på lang sigt? Særligt hvis du har få år tilbage, vil denne strategi være den lidt for nemme løsning.

Du kan dog se på, om du har udnyttet mulighederne for at diversificere dine investeringer. Har du obligationer af mange typer, fast ejendom, aktier i en god blanding og eventuelt pantebreve eller andet, der kan forbedre afkastpotentialet?

Det er ikke sikkert, du selv kan gøre dette, og har brug for en investeringsforening/ETF til at hjælpe dig med det, men du bør overveje, om din risiko er rigtig som det første.

Ad 5 – Regn med, at afkastet bliver større med tiden og opvejer tabet nu

Det er en »happy go lucky«-strategi, men der er ingen sikkerhed indlagt i denne model. Renten på obligationer er dog meget lav lige nu – historisk set. På sigt er forventningen, at denne rente må stige. På kort sigt er der dog ikke hjælp at hente her.

Fem år med lav rente kræver ti år med høj rente at indhente det tabte, fordi renters rente-effekten påvirkes ret kraftigt set over hele din opsparingsperiode. Dette er selvfølgelig en tommelfingerregel, da lav/høj er meget relativt. Du bør dog ikke kun benytte denne strategi.

En god blanding af ovenstående strategier for din opsparing er at foretrække. Hvad der passer dig bedst, bør du løbende tage stilling til sammen med din rådgiver. Et godt sted at begynde er at definere din risikotolerance og risikoprofil. De to forhold skal passe sammen, for at du er på rette vej.