Har du fundet 6.000 kr. på din årsopgørelse?

Skat har sendt årsopgørelsen på gaden, og nu begynder jagten på, om man har fået de rigtige fradrag. Mange danskere når ikke længere end til at se, om de har restskat eller skal have penge tilbage.

Mange danskere har tjekket det endelige resultat af deres årsopgørelse, efter at Skat gjorde dem tilgængelige på nettet for et par uger siden. Men det kan betale sig at tjekke, om noget eventuelt skal justeres. Foto: Brian Bergmann
Læs mere
Fold sammen

Tre, to, en og starten går til det helt store skatteræs. For to uger siden lagde Skat vores årsopgørelser ud i skattemapperne, og næsten på slaget gik kapløbet i gang. Alle skulle med våde håndflader ind og se, om man har restskat. Eller om man er heldig at få penge tilbage i skat. Og det skal helst gå så hurtigt som muligt. For er der noget mere surt og irriterende end at få at vide, at der altså lige skal afleveres 5.000 kr. ekstra i skat. Det var vist indkøbet af den nye bærbare, der må udskydes nogle måneder. Eller årets feriebudget, der lige blev barberet ned.

Derfor er det helt naturligt, at dagen hvor årsopgørelserne ser dagens lys, også er dagen, hvor der opstår kaos. Skat har kaldt ekstra personale ind, for at de kan sidde klar ved telefonerne, men det er ikke nok. Ventetiden virker nærmest uendeligt lang, hvis man ringer til Skat den dag. Du er nu nummer 15 i køen, lyder beskeden. Puha.

Så kan man heldigvis bruge nettet, men her går det ikke meget bedre. Der er ventetid for at komme ind på skat.dk, og den situation fortsætter nærmest i flere dage. Så vidt jeg ved, gik hjemmesiden dog ikke direkte ned denne gang, som det ellers er sket tidligere år.

Når man endelig er kommet ind på ens årsopgørelse, har Skat i år været så flinke at skære resultatet ud i pap. Hvis man skal have penge tilbage i skat, står tallet skrevet med grønt. Hvis det modsatte er tilfældet, står det med rødt. Så skulle man vist ikke være i tvivl.

Skat har gennem de senere år gjort en stor indsats for at gøre det så nemt som muligt med årsopgørelsen og selvangivelsen. Langt det meste er allerede indberettet på årsopgørelsen. Det gælder løn, renter, fagforeningskontigent og lignende.

Alligevel kan det være en rigtigt god idé at blade videre i ens årsopgørelse end blot at se, om tallet er rødt eller grønt, og hvilken størrelse det har. Det har man faktisk også pligt til, og på en række punkter har Skat ikke alle de oplysninger, som de skal bruge. Måske er der et befordringsfradrag, der lige skal justeres. Eller en aktieskat, som skal opgives.

Men her er der et problem, for med den stadig større digitale serivice risikerer vi, at mange ikke når ret meget længere end at se, om vi skal betale restskat. I år er jeg stadig ikke selv nået videre end det, og det kan sagtens betyde, at man går glip af nogle fradrag. De penge går til den store fælles kasse, men mon ikke de fleste synes, at det er en fordel at nøjes med at betale den skat, som man skal. Og man har frem til 1. maj til at rette både indtægter og fradrag.

Et stille håb kunne være, at regeringen og det øvrige Folketing måske gav sig i kast med at forenkle vores skatteregler. Jeg tror ikke, at der er ret mange danskere, der er i stand til selv at regne ud, hvad de skal betale skat.

Hvor er det absurd, og det kunne være dejligt, hvis man var i stand til det. Men vi er helt og holdent overladt til Skats store regnemaskine og troen på, at den regner rigtigt.