»Har du betalt for noget, som du ikke skulle?«

KLUMME: Sorte penge vinder frem på markedet for andelsboliger i København. Det er i bund og grund usmageligt. Måske er tiden kommet til at sætte priserne på andelsboliger fri, skriver Berlingskes Frederik M. Juel.

Berlingskes Frederik M. Juel skriver dagens klumme om privatøkonomi.
Læs mere
Fold sammen

»Har du betalt for noget, som du ikke skulle?« Sådan lød spørgsmålet for en del år siden, da jeg købte min første andelslejlighed i København. Det var formanden for foreningen, der ville høre, om alt var, som det skulle være.

Penge under bordet eller en eller anden tvangsbetaling for en stol eller en sofa i lejligheden ville hun ikke være med til. Hvis jeg havde betalt den slags penge, ville foreningen trække beløbet i pengene til sælger.

I foreningen var lejligheder prissat til anskaffelsesprisen, og en lejlighed på 55 kvm kunne man få for 100.000 kr.

Hvad formanden havde gjort, hvis jeg havde sagt ja og havde betalt sorte penge på den ene eller anden måde, ved jeg naturligt nok ikke.

Som beskrevet for nogle uger siden i Berlingske Business er sorte penge igen blevet et problem på andelsmarkedet i hovedstaden. Markedet er blevet så overophedet, at nogle ikke kan modstå fristelsen til at kræve mere, end de må for deres lejlighed.

Det er i bund og grund usmageligt. Og ulovligt. Man må ikke tage mere for ens andelsbolig end den maksimalpris, som andelsboligforeningen har fastsat. Det kan være fristende at tage noget ekstra, når der begynder at være meget tryk på boligmarkedet, og købere står i kø for at få fat i ens andelslejlighed.

Hvis der er stor efterspørgsel efter en given ejerlejlighed, kan man bare sætte prisen op. Den mulighed har man ikke for andelslejligheder.

Men når penge under bordet igen sniger sig ind på dele af andelsmarkedet, skal der lyde en opfordring til andelsboligforeningerne. Det forholder sig sådan, at når andelslejligheder sælges, går pengene fra køber til sælger gennem foreningen. Her kan foreningerne gøre et stykke arbejde for at forhindre, at der er sorte penge mellem køber og sælger. Det bør og skal de gøre.

Derudover retter de sorte penge endnu en gang søgelyset på, om lovgivningen på området er god nok. Ikke selve loven om, at man ikke må kræve sorte penge, men den lovgivning, som er omkring prissætningen af andelslejligheder.

Andelstanken er god, og den skal bevares. Men markedet for andelsboliger er en stor jungle, hvor den enkelte køber nemt kan brænde fingrene. Under den seneste valgkamp var blå blok ude med et forslag om at sætte andelspriserne fri. Det blev straks slået i jorden, fordi det angivelig ville give et prishop på andelslejligheder. Men tiden må være kommet til endnu en gang at se loven om andelsboligerne i gennem.