Har du 25-30 millioner? To vilde villaer rykker på Aarhus-toppen

Aarhus har budt sommeren velkommen med lidt rykken rundt i boligmarkedets absolutte top.

Foto: Lokalt Liebhaveri
Læs mere
Fold sammen

For selvom vægtskålen med landets dyreste villaer ofte hænger tungt mod Nordsjælland, har to liebhavervillaer i den jyske hovedstadskommune lagt sig på Aarhus’ pristop.

Det er således - til trods for en prisjustering i to millioners-klassen - en villa i Risskov, der er tilbage på pristronen, mens en ny villa på markedet er rykket direkte ind på pladsen som Aarhus’ p.t. næstdyreste villa. Det skriver boligsiden Boliga.

Men selvom der skal lægges henholdsvis 25 og knap 30 millioner kroner for adresserne, er Aarhus fortsat en bid vej efter hovedstaden. Landets dyrest udbudte hus ligger nemlig i Lyngby lige nord for København og koster svimlende 68 millioner kroner.

Her er Aarhus’ dyreste villaer

Nr. 1:
Strandvænget 5A, Risskov
Pris: 29,8 millioner

Navnet er Rosengaarden, og postnummeret hører til blandt Aarhus-områdets mest eksklusive: Risskov. Vil du være ejer af Aarhus' for øjeblikket dyreste villa, skal der lægges 29,8 millioner kroner. Og selvom det kan lyde af meget, er villaen nu på markedet til en pris, der er justeret 2,2 millioner kroner ned.

For beløbet får man en villa på 451 kvadratmeter, der i salgsopstillingen beskrives som »moderne luksus«. Af detaljer kan nævnes hall, havudsigt og en ekstra lejlighed - eksempelvis til teenageren.

Se villaen her

Nr. 2:
Flakvej 34, Risskov
Pris: 25 millioner

Foto: Lokalt Liebhaveri Fold sammen
Læs mere

Der er udsigt over Aarhus Bugt og skyline fra dette 259 kvadratmeter store hus, der ligger i første række til havet i Vejlby Fed - ligeledes i den mondæne forstad Risskov. Adressen har netop ramt markedet, og er det her, du fremover gerne vil modtage din post, så er det 25 millioner kroner, der skal betales.

I huset findes blandt andet en forældre-afdeling med tilhørende walk in-closet og stort badeværelse, et køkken med specialdesignet køkkenvask og et vinrum med plads til 870 flasker vin.

Se villaen her

Nr. 3.
P. Heises Vej 10, Aarhus C
Pris: 19,5 millioner

Foto: Lokalt Liebhaveri Fold sammen
Læs mere

Aarhus Kommunes for øjeblikket tredjedyreste villa ligger direkte ud til Mindeparken og Marselisborg-området syd for Aarhus by.

Her får man en patriciervilla med 236 boligkvadratmeter, der blandt andet fordeler sig på stuer en suite, køkken-alrum og flere værelser og badeværelser.

Under selve boligen er der blandt andet en vinkælder med specialbyggede reoler.

Se villaen her