Håndværkerfradrag i blinde

Mange boligejere glæder sig over håndværkerfradragets genindførelse – men reglerne kan godt være kringlede, og vi ved kun lidt om, hvordan de bliver efter nytår.

Det gælder om nu at få aftaler i stand med håndværkerne om eventuelle renoveringer af boligen under håndværkerfradraget. Næste år skal det være mere »grønt«, selv om det endnu ikke er konkretiseret, hvad »grønt« nærmere bestemt dækker over. Arkivfoto: Steffen Ortmann
Læs mere
Fold sammen

Med et hus fra 1918 var glæden stor, da Lars Løkke-løftet om at genoplive håndværkerfradraget blev indfriet kort efter valget med et lynforlig mellem fem partier.

Som mange andre havde vi lagt den notorisk lange liste med projekter om vedligehold og forbedring til side, for var det nu ikke bedst at vente til efter valget?

I et land med verdens højeste tryk fra skatter, afgifter og moms er håndværksarbejde nu en gang dyrt, og ved siden af er der jo renter, afdrag og bidrag til realkreditten, grundskyld til kommunen og udgifter til varme, forsikring og meget andet, så hvorfor ikke lige skele til mulige ekstra fradrag?

Da den regnbuefarvede håndværkeralliance stod klar med forlig og et genoplivet fradrag, måtte det være enkelt, troede vi. I år blev fradraget genindført på uændrede vilkår, men fra næste år skulle det være mere grønt.

Det lugtede af at udskyde den energibesparende udskiftning af forsatsvinduer i den resterende del af huset. Og til gengæld fremrykke mere almindeligt vedligehold som malerarbejde og reparation af murværket.

Så ville der være størst sandsynlighed for at udnytte en pæn del af det gammelkendte fradrag i år og en del af det justerede fradrag næste år.

Handler i blinde

Men vi ved det faktisk ikke. Vi – og sikkert mange andre – handler mere eller mindre i blinde.

Forligsteksten forkynder blot, at ordningen »i højere grad skal målrettes grønne ydelser«, formentlig finansieret delvist ved at skrue ned for fradrag uden »grønt sigte« og uden »nævneværdig« effekt på gør-det-selv-arbejde og sort arbejde.

Først til efteråret vil statsministerens regnbuekoalition konkretisere den varslede forgrønning af fradraget.

Mens vi venter på dét, vil vi så dels glæde os over, at fradraget fra nytår bliver forhøjet fra 15.000 til 18.000 kr. pr. voksen i husstanden, dels gå i gang med de arbejder, der giver fuldt fradrag i år, men næppe næste år.

Regeljungle

Vi har før brugt fradraget, der blev indført i 2011 under finanskrisen. Vi har fået repareret tag, fået malet, gjort rent, fået installeret ny vandvarmer og ordnet nogle vandrør.

Men nu er vi åbenbart nået til de mere komplicerede opgaver.

Eksempelvis vil vi gerne have fat i en ferm murer, der kan reparere nogle fuger, et par slidte lyskasser samt de få og efterhånden revnede trappetrin op til hoveddøren. Og mens fugerne giver fradrag, er trappe og lyskasser åbenbart på negativlisten hos Skat.

Den nærmere forklaring fortoner sig i tågerne – og i haven fortsætter det: Der er fradrag for at lade en kyndig gartner beskære sine træer, men nul fradrag for at fælde træer.

Det er ikke helt nemt, så vi følger spændt fradragets videre skæbne. Og for en sikkerheds skyld følger vi Lars Løkkes opfordring til at gemme bilagene.