Guide: Skattefidus giver rodebutik af pensionstilbud

Mandag åbner landets største pensions­selskab for en ny omgang skatterabat ved at omlægge en kapitalpension til en alders­opsparing. Rabatten er på 2,7 procent i forhold til at lade kapitalpensionen stå til pensionstidspunktet.

Pensionsselskabernes vidt forskellige regler for omlægning af kapitalpensioner til aldersopsparinger gør det forvirrende og uoverskueligt for kunderne at skulle tage stilling til, hvordan de bedst sikrer deres pensionsopsparing. Foto: Mads Nissen Fold sammen
Læs mere

Landets pensionsbosser er klar med et nyt tilbud til danskerne. Pensionsselskaberne kører endnu en runde med mulighed for at skifte en kapitalpension ud med en aldersopsparing og få en skatterabat på 2,7 procent. Landets største pensionsselskab PFA Pension åbner som det sidste på mandag for muligheden, men tilbuddene fra pensionsselskaberne er et stort kludetæppe med vidt forskellige vilkår og gebyrer for omskiftningen. Det viser en rundspørge til de syv største kommercielle pensionsselskaber herhjemme.

Derfor gælder det for danskerne om for alvor at se sig for og tænke sig godt om, inden man eventuelt hopper ud i det nye pen­sionseventyr, vurderer flere eksperter. Det er regeringen, som har forlænget muligheden for at gå fra kapitalpension til den nye aldersopsparing og slippe lidt billigere i skat. Hvis man foretager manøvren inden udgangen af 2015, skal man kun betale en afgift på 37,3 procent. Hvis man beholder kapitalpensionen, indtil man går på pension, hedder afgiften 40 procent ved udbetalingen.

Men de enkelte pensionsselskaber bestemmer selv, om de rent faktisk vil give tilbuddet til deres kunder og i givet fald hvordan. Og det ses tydeligt. Gebyrerne i de enkelte selskaber spænder meget vidt. Lige fra at være gratis i Alm. Brand og koste 300 kroner hos Dancia Pension til små 1.800 kroner hos Nordea Liv & Pension.

Herudover er der en række kunder, som har kapitalpensioner med garantier tilknyttet. Det kan være en garanti om en gennemsnitlig rente på fire eller 4,5 procent. Den kan være god at have for nogle kunder, men i flere af selskaberne bliver opsparerne tvunget til at opgive denne garanti, hvis de vil gøre brug af regeringens skatterabat og gå over til en aldersopsparing.

Hos Danica bevarer kunderne deres garanti, mens det modsatte er tilfældet hos PFA og Nordea. Værst ser det ud hos sidstnævnte, for her får kunderne ingen bonus med, selv om de siger farvel til den mere sikre pension. Det er ellers kutyme at medgive en ekstra pose penge svarende til værdien af garantien plus en andel af reserverne.

Hvis man har en kapitalpension på én million kroner og en garanti på 4,5 procent, kan bonussen udgøre et tilbud om at få 500.000 kroner oveni, hvis man siger farvel til garantien.

Både uafhængig økonomisk rådgiver Marianne Thørs fra Confida og Forbruger-rådet er stærkt utilfredse med, at nogle kunder ikke får penge med for at fjerne deres garanti.

Marianne Thørs fremhæver, at der dersværre findes selskaber, som bruger argumentet om, at »vi har tilbudt alle kunder en bonus, men der var kun få, som vendte tilbage, så nu vil vi ikke tilbyde det mere«.

»Til dem kan jeg kun sige, at når I selv udtrykker, at pension er kompliceret stof, kan I ikke forvente, at jeres kunder skal kunne forstå omfanget af jeres tilbud, og at de skal reagere – det gør de nemlig heller ikke på al den anden korrespondance, som sendes ud. Derfor er det nærliggende at tro, at der ligger andre motiver bag,« siger Marianne Thørs.

Seniorøkonom i Forbrugerrådet Morten Bruun Pedersen fremhæver, at den store rodebutik af tilbud stiller folk rigtig dårligt med hensyn til at træffe det rigtige valg.

»Det er helt uigennemskueligt, og det medfører, at man virkelig skal være på vagt. Èn ting er, at selskaberne tager forskellige gebyrer. Det kan undre, at det er dyrere i et selskab end i et andet. Hertil kommer, at hvis man slipper garantierne, kan det være, at man gør det uden, at det var det, man ønskede. Det er et tågeslør, som bliver lagt ud over det hele. Det giver selskaberne et spille-rum for at varetage deres egne interesser,◄« siger Morten Bruun Pedersen.

Et blik på svarene fra selskaberne viser, at en stor del af dem giver deres kunder chancen for at hoppe fra kapitalpension og til aldersopsparingen frem til udgangen af september. Det er det eneste punkt, hvor der er en rimelig grad af ensartethed.

Direktør i forsikringsmæglervirksomheden Willis Søren Andersen siger, at det brogede billede af forskellige vilkår er en balancegang.

»Man kan sagtens have politiske holdninger til, at man skal forsøge at ensrette det her. Det ville gøre det nemmere for kunderne at forstå, hvis det var ens. Men vi vil også gerne have konkurrence selskaberne imellem, og at de finder på nye produkter. Bagsiden af medaljen er, at det bliver sværere for kunderne at gennemskue,« siger Søren Andersen, der påpeger, at det for langt de fleste kan betale sig at gå fra kapitalpensionen til en aldersopsparing, men man er nødt til at se på det i hvert enkelt tilfælde.

Flere peger på Nordea Liv & Pension som det selskab, der giver de dårligste vilkår ved at lægge pensionen om.

Når selskabet ikke vil medgive værdien af garantien, forklarer administrerende direktør Steen Michael Erichsen det med, at selskabet dybest set mener, at det ikke er til kundernes fordel.

»Hvis man havde åbnet en kampagne, gælder der en regel om, at man skal have en del af reserverne med. Det gav en ny kompleksitet til systemerne, og det er derfor, det blev til en kæmpeopgave,« siger han.