Grøndalsvænge-strid er endt i limbo

Andelsforeningen Grøndalsvænge vil ikke rette sig efter Københavns Kommune, der med en 100 år gammel servitut vil nedsætte andelenes værdi med 400 mio. kr. Striden er nu endt i limbo, da ingen af parterne vil lægge sag an mod modparten.

Andelsforeningen Grøndalsvænge i sommer, hvor det udadtil ligner en stille og rolig villavej. Men striden om et 100 år gammelt servitut er ikke til at tage fejl af. Det har ikke været muligt at indgå et forlig, og nu vil ingen af parterne hive modparten i retten. Arkivfoto: Betina Garcia Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En fodboldkamp, hvor begge hold konstant spiller bolden over til modstanderen, får ingen vinder. Og sådan er situationen lige nu i striden mellem andelsforeningen Grøndalsvænge og Københavns Kommune, hvor en strid ser ud til at skulle afgøres i retten, men det sker ikke, så længe begge parter spiller bolden over på modstanderens banehalvdel.

Kommunen vil ikke lægge sag an, men forventer, at Grøndalsvænge gør det. Grøndalsvænge vil heller ikke lægge sag an, men forventer, at kommunen gør det.

Striden skyldes, at Københavns Kommune håndhæver en 100 år gammel servitut, der betyder, at andelsforeningens grunde er knap 400 mio. kr. mindre værd end forventet. Det svarer til et tab på omkring én mio. kr. pr. husstand for de 389 andelsboliger.

Foreningen mener, at den har købt sig fri af alle forpligtelser og har på den baggrund ændret vedtægter i 2004, således at andelsboligerne kan følge den offentlige vurdering. Siden er mange af andelene handlet til priser, der læner sig op ad den offentlige vurdering.

Kommunen mener dog, at den gamle servitut – der forbyder al fortjeneste på andelene – fortsat er gældende, og kræver derfor, at foreningen efterlever de gamle vedtægter fra 1995.

Kunne ikke blive enige om forlig

Parterne kunne ikke blive enige om et forlig, og derfor forventes det nu, at sagen skal afgøres i retten. Men Københavns Kommune vil ikke lægge sag an mod foreningen.

»Hvis de (Grøndalsvænge, red.) ikke vil indgå et forlig, så er det de seneste godkendte vedtægter fra 1995, der er gældende. Og det vil jo så være udgangspunktet for købere og sælgere i årene fremover. Og hvis foreningen mener, at et andet juridisk grundlag skal være gældende, så fungerer det danske retssystem jo sådan, at så er det foreningen, der må lægge sag an for at frigøre sig fra det retsgrundlag, som er gældende. Og derfor er det foreningen, der selvfølgelig må lægge sag an,« siger Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester (EL) i Københavns Kommune.

Men Grøndalsvænge har heller ikke tænkt sig at lægge sag an, siger Kim Erdmann, formand for økonomiudvalget i Grøndalsvænge.

»Det er kommunen, der mener, at vi har gjort noget forkert. Så er det også kommunen, der må anlægge sag mod os. Hvis Skat mener, at en borger har snydt i skat, så får man jo en stævning smidt i hovedet af Skat. Det må være det samme, der er gældende her. Hvis en offentlig myndighed mener, at en borger har gjort noget i strid med reglerne, så må den offentlige myndighed tage affære og lægge sag an,« siger han.

Nødvendigt med to regnskaber

I stedet vil andelshaverne fortsætte med en praksis, hvor boligerne handles efter den nye prissætning jvf. 2004-vedtægterne, men hvor kommunens prissætning jvf. 1995-vedtægterne også indgår. Ifølge Morten Kabell vil denne praksis give Grøndalsvænge problemer.

»Jeg vil gerne se den køber, som vil gå ud og købe en andel derude, når der er så stor en usikkerhed. Hvis de står og hævder, at det gælder et andet retsgrundlag, og vi kan konstatere, at det er vedtægterne fra 1995, der er gældende, så får de jo problemer,« siger Morten Kabell og tilføjer:

»Og jeg vil i virkeligheden også gerne se den revisor, som vil skrive under på et årsregnskab, der indeholder en anden værdisætning, end den der følger af skødet og de seneste godkendte vedtægter fra 1995.«

Men det kan sagtens lade sig gøre, siger Kim Erdmann.

»Lige efter vi modtog brevet fra kommunen (om håndhævelse af servitutten, red.), holdt vi ordinær generalforsamling og måtte opgøre værdien på to måder. Man kan sige, at vi reelt måtte lave to regnskaber med to forskellige værdisætninger, og det vil vi fortsat blive nødt til at gøre. Det er der ikke nogen problemer i,« siger Kim Erdmann.

Konkret vil eventuelle handler med boligerne komme til at foregå på den måde, at der aftales to priser. Én, der følger kommunens krav, og én, der følger foreningens vedtægter fra 2004. Dermed får sælger »kommunens pris« nu og her, og så skal køber deponere eller stille sikkerhed for restbeløbet, indtil der foreligger en endelig afklaring, forklarer Kim Erdmann.

»Det her vil gå hen og blive en yderst attraktiv lottokupon for en køber, for som situationen er i øjeblikket, hvor vi går mod en retssag, så vil der enten ske det, at kommunen vinder sagen, og så får køber en rigtig billig bolig. Eller også vinder Grøndalsvænge, og så får køber en bolig til en stadig meget billig pris, selvfølgelig noget højere, men til gengæld en pris, der kan udvikle sig over tid. Så det er win-win for køber. Det er sælger, der har hånden på kogepladen i de her situationer,« siger Kim Erdmann.