Grib muligheden for lavere husleje

KLUMME: Der kan være 9.000 kr. at spare årligt for Berlingskes finansjournalist, hvis kursen på drømmelånet stiger en smule. Men kurstab og omkostninger kan betyde, at det kan være en fordel at vente.

Det kan være en god idé at lade banken, realkreditinstituttet eller en uafhængig rådgiver regne på, om det kan betale sig at lægge lånet om, selv om renterne nærmer sig det laveste niveau lige nu. Arkivfoto: Kasper Palsnov Fold sammen
Læs mere

Det er blot to måneder siden, at jeg optog et fastforrentet lån i forbindelse med køb af lejlighed. På det tidspunkt havde jeg ikke i min fjerneste fantasi forestillet mig, at det allerede her i juli ville være tæt på attraktivt at skifte til et mere fordelagtigt lån. Men scenariet er ikke desto mindre blevet tilfældet i dag.

Årsagen er, at usikkerheden på verdens finansmarkeder, ikke mindst i kølvandet på Brexit, har sendt danske boligrenter ned på rekordlave niveauer – faktisk tæt på det laveste niveau nogensinde. Dermed er det såkaldte drømmelån med en fast rente på to procent over 30 år blevet attraktivt for mange boligejere, hvis man da ellers har en kærlighed til fastforrentede lån, som jeg har.

En ofte anvendt tommelfingerregel lyder, at det nye lån skal ligge så tæt på kurs 100 som muligt, men de fleste boligejere har formentligt prøvet at være i tvivl om, hvornår det er rette tidspunkt at slå til.

Svaret er, at det naturligvis er svært at spå om, hvornår kursen er optimal. Men fortvivl ej, for rent matematisk er det muligt at regne ud, hvornår kursen under alle omstændigheder er god nok til lægge lån om.

Som et økonomisk eksperiment har jeg allieret mig med Søren Ejlertsen, der er uafhængig realkreditrådgiver hos RealRåd. Her har jeg bedt Søren Ejlertsen om at gennemgå mine private lånoplysninger ved at taste dem ind i RealRåds programmerede system.

Det overraskende resultat af beregningerne viser, at kursen på et to procentlån uden afdrag skal runde 98,5, før det for mit vedkommende kan betale sig at lægge mit eksisterende tre procent lån uden afdrag om.

Det skyldes ifølge beregningerne, at jeg ved at gå blot én procent ned i rente vil spare 9.028 kroner hvert år efter skat i form af lavere ydelse. En besparelse, der betyder lavere husleje og større råderum.

I regnestykket skal man naturligvis have med, at jeg får et kurstab, hvis jeg optager drømmelånet til kurs 98,5.

Læg dertil, at realkreditinstitutterne og bankerne tager ublu priser ved omlægning af lån. Ved et lån af min størrelse koster det mellem 15.000-20.000 kroner i omkostninger før kursskæring.

Med disse faktorer in mente vil der ifølge RealRåds beregninger gå fem til seks år, før låneomlægningen er tjent hjem.

For visse boligejere vil en sådan periode måske ikke lyde af lang tid, men som ung finansjournalist bliver jeg sandsynligvis ikke boende samme sted i et tocifret antal år.

Med fare for at boligrenten pludselig går den anden vej, vil jeg derfor vente lidt endnu, hvis drømmelånet rammer kurs 98,5. Jo tættere kursen kommer på 100, desto færre år vil der nemlig gå, før en eventuel besparelse er tjent hjem. Der er således god grund til at holde øje med kurserne i sommerperioden.

Det er naturligvis ikke fordelagtigt for alle at omlægge boliglånet. Om det kan svare sig, afhænger ud over ens låntype, omkostninger og tidshorisont også af lånets størrelse. Det kan derfor være en god idé at få foretaget en individuel beregning af banken, realkreditinstituttet eller en uafhængig rådgiver for at se, om der er penge at spare.