Gratis for staten at øge loftet for ratepensioner til 100.000 kroner

I 2012 blev loftet for indskud på ratepensioner nedsat fra 100.000 til 50.000 kroner. Håbet var, at det ville give staten flere indtægter, men det skete ikke. Nu er det stort set gratis at hæve loftet igen.

Det vil give øget fleksibilitet for den enkelte pensionsopsparer, hvis loftet over indbetalinger til ratepension sættes op fra 50.000 til 100.000 kroner. Samtidig viser beregninger, at ændringen vil være stort set neutral for statskassen. Foto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere

Det vil stort set ikke koste en krone at øge loftet for indskud på ratepensioner fra de nuværende 51.700 kroner til 100.0000 kroner eller lidt mere. Det vil derimod give danskerne større frihed til at vælge de pensioner, der er bedst og mest fleksible for dem selv.

Det fastslår beregninger fra tænketanken CEPOS, og Finansministeriet har også for nylig konkluderet, at det lavere loft på 50.000 kroner for indskud på ratepensioner, som blev indført i 2012, ikke har haft nogen nævne­værdig effekt.

Godt nok er indbetalingerne til ratepen­sioner faldet, men til gengæld er der kommet højere indbetalinger på andre pensions­former, især livrenter, hvorfor de samlede pensionsindskud var omtrent uændrede fra 2011 til 2012.

Af samme grund kalder skatteordfører Brian Mikkelsen (K) det en »fremragende idé« at øge loftet for indskud på ratepensioner til 100.000 kroner.

»Det vil nemlig give folk større frihed til at spare op på de pensioner, de foretrækker, og vil næppe påvirke den strukturelle saldo i noget videre omfang,« siger Brian Mikkelsen.

Pensionsselskab jubler

Administrerende direktør Søren Dal Thomsen fra AP Pension siger også, at selskabets 130.000 kunder gerne så, at loftet for indskud på ratepensioner blev hævet.

»Det ved vi med sikkerhed, at mange føler som en snærende begrænsning. Så også vi betegner det som »en fremragende idé« at hæve loftet for indskud på ratepensioner,« siger Søren Dal Thomsen.

Det var den tidligere regering med Helle Thorning-Smidt (S) som statsminister, der reducerede loftet for indbetalinger på ratepension fra 100.000 kroner til 50.000 kroner i 2012. Regeringen håbede på, at det ville forbedre de offentlige finanser med omkring ti milliarder kroner i 2012 faldende til én milliard kroner i 2020, fordi færre så ville spare penge på pensioner og trække indskuddene fra i skat. Men det skete ikke.

Indgrebet fik godt nok indbetalingerne til ratepensioner til at falde med otte milliarder kroner i 2012, men der blev til gengæld indbetalt nærmest lige så meget ekstra ind på livrenter. Så indgrebet flyttede alene pen­sionsindbetalingerne fra ratepensioner til livrente.

De to typer pensioner behandles skattemæssigt ens, og dermed har loftet på 50.000 kroner ikke påvirket den strukturelle saldo. Finansministeriet har også i et svar erkendt, at indgrebet i ratepensioner blev neutraliseret af flere indbetalinger til livrenter.

Loft over indskud

Loftet for indskud til ratepensioner var oprindeligt på 50.000 kroner, men som følge af den almindelige regulering af beløbsgrænser i skattelovgivningen er loftet i år steget til 51.700 kroner. Det medfører, at det gamle loft på 100.000 kroner ville ligge på 103.400 kroner i dag, hvis det blev indført igen.

»Regeringen ventede oprindeligt, at det lavere loft for indskud på ratepensioner ville få flere til at spare op i fri opsparing. Dermed ville de ikke få skattefradrag, og det ville forbedre de offentlige finanser på den korte bane. Det er bare ikke sket, fordi opsparingen er flyttet over i livrenter, der også er fradragsberettigede,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Han tilføjer, at det af samme årsag vil være neutralt for de offentlige finanser frem mod 2020 at øge loftet for indskud til ratepensioner fra 50.000 til 100.000 kroner.

»Det vil tilmed også være en gode idé, for det vil give danskerne større frihed til selv at bestemme, om pensionsopsparingen skal placeres i livrenter eller ratepension. En øget mulighed for at placere i ratepensioner kan også gavne aktiekulturen, fordi ratepensioner ofte giver den enkelte mulighed for at placere i selvvalgte aktier,« siger Mads Lundby Hansen.

Hæves loftet til 100.000 kroner, vil det på kort sigt ikke have nogen effekt på den strukturelle saldo.

På lidt længere sigt vil forslaget gavne de offentlige finanser, fordi udbetaling af ratepensioner typisk er større end livrenter, i hvert fald så længe ratepensionerne varer.

På meget langt sigt er der en mindre budget­forværring, fordi livrenter udbetales hele livet.

Det giver ekstra skatteindtægter og modregning i pensionstillægget. Dermed slipper staten for at skulle betale til alle dem, der har brugt alle deres egne pensionspenge i de første ti år på pension.