Giv en gave og spar arveafgift

Skal arvingerne betale den høje boafgift, kan det være en fordel at give en del af arven til velgørenhed.

Ved at donere en del af formuen til velgørenhed kan man nedbringe arveafgiften i boet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Thaysen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

? Vi er et ægtepar uden børn; hverken fælles eller særbørn. Vi har begge to søskende og nevøer. Vi har ikke oprettet testamente.

Når den ene af os dør, kan den anden så frit og uden skifte eller andre foranstaltninger disponere over den fælles ejendom (hus, pensioner, opsparing og så videre), eller skal der afgives arv til nogen?

Hvis der er tvangsarvinger, kan vi så med fordel oprette testamente til fordel for den længstlevende?

Med venlig hilsen A. og H.

! Efterlader afdøde sig ikke livsarvinger, arver ægtefællen alene. Dør den længstlevende ægtefælle efter at have arvet den førstafdøde ægtefælle, deles boet med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger, med mindre den længstlevende ægtefælle

  1. har indgået nyt ægteskab,
  2. efter den førstafdøde ægtefælles død har arvet en samlever efter et testamente oprettet i medfør af arvelovens § 87,
  3. efterlader sig en samlever, der har arveret efter et testamente oprettet i medfør af arvelovens § 87, eller
  4. efterlader sig livsarvinger.

Er der ved den længstlevende ægtefælles død kun slægtsarvinger efter en af ægtefællerne, arver de det hele.

Har en af ægtefællerne truffet bestemmelse ved testamente, deles den del af boet, der ikke er truffet testamentarisk bestemmelse om, efter foranstående, med mindre andet må anses for at følge af testamentet.

Foranstående er ikke til hinder for, at den længstlevende ægtefælle ved testamente kan råde over hele boet. Ofte vil det være et ønske fra begge, at begge er med til at bestemme, hvor arven går hen, når længstlevende er død. Det kan gøres ved et fælles testamente.

Den arvingskreds, I beskriver, skal betale den høje boafgift på 36,25 procent. Det kan derfor godt betale sig ved testamente at lade en velgørende forening arve f.eks. 30 procent mod at betale boafgiften. Ved en arvebeholdning på tre millioner kroner vil det betyde, at arven til de berettigede øges med små 160.000 kroner, samtidig med at den velgørende forening netto vil få ca. 170.000 kroner.

Dette hænger sammen med, at velgørende foreninger ikke selv betaler boafgift. I eksemplet ville for eksempel en nevø skulle betale afgift med godt en million kroner, mens den velgørende forening kun skal betale for den del, der tilfalder nevøen (det vil i eksemplet sige ca. 730.000 kroner).

Afgiftsbesparelsen er i eksemplet delt nogenlunde mellem den velgørende forening og arvingen. Ved at regulere på procentsatsen, kan der skrues på fordelingen. Hvis den velgørende forening arver 28 procent, vil den få godt 85.000 kroner netto, mens arvingen få netto godt 217.000 kroner mere, end hvis den velgørende forening ikke var indsat. Omvendt, hvis den velgørende forening arver 35 procent, vil den få netto ca. 372.000 kroner, og arvingens nettoarv vil være næsten upåvirket (den vil øges med netto ca. 7.000 kroner).

Desværre overser mange denne model, og dermed går velgørende foreninger glip af mange indtægter - og en del arvinger betaler meget mere i boafgift, end de kunne nøjes med.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk