Garantifond får kun småpenge ud af konkurser

Langt hovedparten af udgifterne til Lønmodtagernes Garantifond dækkes af arbejdsgivernes bidrag.

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når konkursen rammer en virksomhed, træder Lønmodtagernes Garantifond (LG) til og sørger for, at de ansatte får deres løn, selv om virksomhedens kasse er tom. Siden må LG så stille sig op i køen af kreditorer i håb om at få udbetalingen helt eller delvis hjem.

Men selv om lønmodtagere har forrang foran de simple kreditorer i et konkursbo, så lykkes det kun Lønmodtagernes Garantifond at få en mindre del af udgifterne dækket af dividender fra konkursboer.

Siden finanskrisen ramte Danmark i 2008, har LG udbetalt omkring 4,2 milliarder kr. i løn til nødstedte ansatte i konkursramte virksomheder. Men over den samme årrække er det kun lykkedes garantifonden at hente 17 pct. af beløbet hjem i dividende fra konkursboerne. Langt hovedparten af LGs indtægter dækkes således af arbejdsgiverne, som betaler bidrag til garantifonden.

Samme mønster i fem år

Lønmodtagernes Garantifonds årsregnskab for 2013 viser, at året ikke var nogen undtagelse i forhold til mønstret de forløbne fem år. LG bogførte således bare 154 mio. kr. i indtægt fra dividender, mens arbejdsgiverne bidrog med 731 mio. kr. til fondens indtægter.

»Ganske ofte vil der ikke være tilstrækkelig dividende i en konkursramt virksomhed til at betale lønmodtagerkravene. Præcist hvor meget der er til dækning af lønmodtagerkrav i det enkelte bo afhænger af, hvor tømt virksomheden er ved konkursen,« forklarer kundechef Gitte Fensten Madsen.

Men hvor meget der bliver til LG kan også afhænge af, hvor meget konkursadvokaternes honorar sluger. Striden om konkursboet efter ejendomskoncernen Sandgården har sat fokus på, hvor meget – eller hvor lidt – der bliver tilbage i finanskrisens konkursboer, når konkursadvokaterne er færdige med deres arbejde.

En af Sandgårdens tidligere ansatte, advokat Torben Lyst har protesteret mod Sandgården-kuratorernes velvoksne regning på ca. 30 mio. kr. Regningen betød, at boet blev tømt for midler, så der ikke blev noget tilbage til at dække lønmodtagernes krav, selv om de har forrang foran de simple kreditorer.

Skifteretten i København har givet Torben Lyst ret og skar ved en kendelse før påske fem mio. kr. af advokaternes regning. Kuratorerne Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten og Pernille Bigaard fra Plesner har indbragt sagen for landsretten, så det er endnu uvist, om Torben Lyst får de penge, han mener at have til gode. Og om LG får de penge, garantifonden har udbetalt til lønmodtagerne. Da Sandgården gik konkurs i 2008, modtog Torben Lyst 100.000 kr. fra LG. Det var på det tidspunkt det største beløb, garantifonden kunne udbetale. Torben Lyst mener imidlertid at have en rund million kr. til gode i løn og fratrædelsesgodtgørelse.

Advokat Torben Lyst kritiserer sine kolleger blandt kuratorerne for at bokse med konkursboerne og skrive regninger ud, indtil der ikke er flere penge tilbage i konkursboet.

Sandgårdens kuratorer har forsvaret sig med, at der i dag sjældent findes aktiver i konkursboerne, fordi det meste er pansat via ordningen med virksomhedspant.

Flere af finanskrisens store konkursboer er afsluttede. Det gælder bla. finansmanden Steen Gudes Stones Invest. Boet var tomt for værdier ved afslutningen. Kuratorerne beregnede sig et salær på 21 mio. kr. Også konkursboet efter ejendomskoncernen Centerplan er afsluttet, men det er ikke lykkedes Berlingske at få indsigt i det afsluttede boregnskab og dermed advokaternes regning.