Gamle fastforrentede lån er stadig de sikreste

Trods regeringens redningsplan for F1-lånene er der er ingen grund til ærgrelse over at sidde med et fastforrentet lån, mener boligøkonom. Tværtimod.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø.
Læs mere
Fold sammen

Regeringen har med et lovindgreb spændt et sikkerhedsnet ud under F1-lånene, og det kan umiddelbart give anledning til ærgrelse for de boligejere, som har sikret sig med et fastforrentet lån. Men ifølge boligøkonom lektor Morten Skak fra Syddansk Universitet er der ingen grund til fortrydelse over valget af den mere sikre havn i fastforrentede lån.

»Jeg vil ikke afvise, at der er nogen, der kan føle sig snydt, men de har ikke noget at have det i,« siger Morten Skak.

Indgrebet fjerner ikke den almindelige renterisiko for boligejerne, og Morten Skak vurderer, at det nye F1-produkt med renteloft stadig indeholder en høj grad af usikkerhed.

»Det nye F1-lån, de får, ligger på en ganske høj rente, når de endelig får det. Derfor vil de personer, som har taget et fastforrentet lån på et lavere niveau kunne gnide sig i hænderne og sige, »det var heldigt, vi tog det faste,« siger Morten Skak.

Renterne kan altså stadig stige, og boligejerne skal stadig træffe et valg mellem rentetilpasningslån og langfristede realkreditlån - et valg, som stadig ikke giver sig selv. Derfor får lovindgrebet heller ingen effekt på de fastforrentede lån, mener Morten Skak.

»Når de så endelig får deres nye F1-lån, bliver det til en høj sats. Jeg tror, de fastforrentede lån lever videre, som de hele tiden har gjort. Jeg tror ikke, de bliver påvirket af det her. Hvis de skulle blive påvirket, skulle de nærmest blive lidt forbedret, men jeg tror ikke, det vil kunne mærkes overhovedet,« siger han.

Investorer advarede i går i Berlingske Business om højere renter på F1-lån, blandt andet fordi den bagvedliggende realkreditobligationen bliver mere kompleks at gennemskue.

»Det bliver en investering, der bliver kompliceret, og på den måde vil det tiltrække færre investorer, særligt de udenlandske. Det er ikke nødvendigvis dårligt for sådan nogle som os, for vi vil jo analysere det, og så vil vi købe obligationerne til den pris, som kompenserer os for alle de risici, der er bygget ind, og at der er et mindre felt af investorer. Dermed får obligationerne altså en højere rente, end vi ellers har været vant til. Hvor meget det bliver, kan vi ikke gennemskue endnu,« sagde Henrik Olejasz Larsen, investerings-direktør i pensionsselskabet Sampension i går til Berlingske Business.

Lovindgrebet er udtænkt af Erhvervsministreret og Nationalbanken og skal imødekomme det pres, som særligt de internationale ratingbureauer har lagt på F1'erne.