Gælder ægtepagten eller testamentet?

Tilværelsen kan tage mange retninger, og et gammelt testamente eller en ægtepagt kan nemt trænge til en opdatering.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Jensen

Min kone og jeg fik for cirka ti år siden oprettet en ægtepagt og et testamente hos en advokat. Efter at have læst adskillige artikler om emnet i Brevkassen, er vi kommet i tvivl om, hvad der er den juridiske konklusion af indholdet.

I ægtepagten står, at min kone har særeje for sin formue, og vi har fælleseje for min formue. I testamentet står blandt andet, at længstlevende kan vælge, om vedkommende vil sidde i uskiftet bo. Vi har kun fællesbørn.

Er det testamentet eller ægtepagten, der gælder?

Hvordan kan man tilbagekalde ­nævnte aftaler, hvis konklusionen skulle gå imod vore intentioner?

Med venlig hilsen F.

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne om den formueordning, der skal være gældende for ægteskabet. Hvis ægtefæller ikke opretter ægtepagt, er der fælleseje – alle aktiver deles ved død eller skilsmisse. Dog kan tredjemand have ­bestemt, at arv eller gave skal være modtagerens særeje i aftalt form.

Ægtefællerne kan ved ægtepagt aftale, at der skal være en nærmere defineret særeje­ordning over aktiverne i ægte­skabet, således at særejeaktiverne ikke skal deles. Der er i dag mange forskellige former for særeje, og jeres situation er nok anderledes i dag end ved oprettelsen for nu ti år siden. Derfor synes jeg, I skal tage en snak med jeres advokat, som har ­bistået med oprettelse af ægtepagten.

I ægtepagten kan ægtefællerne aftale, at kun en bestemt del af aktiverne i ægteskabet skal være særeje. Der kan oprettes særeje over bestemte aktiver, for ­eksempel en fast ejendom eller en virksomhed, der kan ligeledes oprettes særeje for et ­bestemt beløb, og der kan oprettes brøkdelssæreje for en bestemt brøkdel af aktiverne.

For at en ægtepagt skal være gyldig, kræves det i lov om ægteskabets retsvirkninger, at ægtepagten skal være skriftlig, skal underskrives af begge ægtefæller og skal tinglyses.

Et testamente er en viljeserklæring, hvorved en person bestemmer, hvordan der skal disponeres over de ejendele, som hun eller han efterlader sig ved død.

Da I har fællesbørn, kan længstlevende frit vælge, om der skal skiftes, når en af jer dør, eller om skifte undlades, det vil sige, at der vælges uskiftet bo. Det behøver ikke stå i testamentet, for den ret følger af arveloven, og den kan ­længstlevende ikke gyldigt fraskrive sig.

Det kan jo være, at I har bestemt andre ting i testamentet, og mon ikke det også skal gennemgås sammen med jeres advokat.

Desværre ser jeg mange eksempler på, at testamenter og ægtepagter bare bliver lagt i en skuffe og får lov til at blive liggende. Det kan være en kedelig over­raskelse at trække skuffen ud, hvis forholdene har gjort en ændring nødvendig. Nogle dør, før det sker, og i andre tilfælde er der indtruffet en sygdom, som ­bevirker, at testamente ikke kan oprettes. Husk, at testamente skal oprettes personligt. Det kan ikke ske ved fuldmagt.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk