Fransk bestseller i ny udgave

Peugeot lancerer ny version af 207'eren. Fokus ligger på Co2-udslip og 207'eren bliver blandt de få i klassen, der kommer under 100 gram Co2 pr kilometer.

Foto: Peugeot
Læs mere
Fold sammen
Peugeot 207 er efterhånden solgt i over 1,4 mio. eksemplarer og den gamle 206'er fås stadig i en opdateret version. Men Peugeot stopper ikke her.

Allerede ved udgangen af dette år kommer en frisk aftapning af 207'eren. Som hatchback og SW kommer bilen til efteråret, mens den nye 207 CC kommer til foråret.
Med den nye 207 tager Peugeot design, komfort og miljøbevidsthed et skridt videre. Fronten er nydesignet med et blødere look, der understreges af flere indfarvede detaljer. Som et nyt designelement er fronten bl.a. udstyret med to firkantede ²køleindtag² i siderne, der får den til at synes bredere.

Bagtil er den nye 207 i hatchback og CC udgaverne udstyret med helt nye hi-tech baglygter med LED dioder.

Mere komfort

Instrumentpanelet har fået ny og mere ergonomisk aircondition/klimaanlæg instrumentering, der er lettere at betjene. Ligesom 308 er den nye 207 udstyret med såkaldt komfortblinker, som ved et let tryk blinker tre gange, og som noget nyt er der kommet gearskift indikator på alle Euro 5 motorer.

Denne feature er ikke blot med til at fremme komforten og bekvemmeligheden for føreren ­ den bidrager i høj grad til en mere miljøvenlig kørestil, skriver Peugeot. Ved at indikere den mest optimale gearing sikres det lavest mulige brændstofforbrug og den lavest mulige CO2-udledning. Gearskift indikatoren ses på displayet med kilometertælleren og er visualiseret af en pil, der indikerer det optimale tidspunkt for gearskifte. Pilen er synlig, indtil føreren har fulgt indikatorens anvisninger og har skiftet gear.