Forstå sagen om rentegaranti: Her er fem svar

Q&A: Her er fem spørgsmål og svar i sagen om rentegaranti, der kan få konsekvenser for tusindevis af pensionskunder.

Foto: Nils Meilvang. Gik en pensioneret læge glip af årlige tilskrivninger af renter? Højesteret skal nu se på sagen. Den pensionerede læge Helge Gøttsche får endnu en chance for at få prøvet sin sag om manglende renter på pensionen. Sagsøger Helge Gøttsche (med hue) og hans advokat Karsten Høj. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2016)
Læs mere
Fold sammen

1. Hvad slås de om?

Pensionist Helge Gøttsche mener, at han er garanteret en årlig mindsterente på 4,5 procent, og SEB Pension mener, at de kun er tale om en garanteret gennemsnitsrente.

2. Hvorfor er sagen så vigtig?

Hvis dommen bliver principiel, kan den udløse efterbetaling af renter til tusinder af pensionskunder med rentegaranti på anslået 1.000 milliarder opsparede kroner.

Normalt dømmer fem dommere i Højesteret. Denne sag bedømmes af ti dommere (en af dem på prøve), fordi den er så principiel og vidtrækkende.

3. Hvem kan vinde, og hvem kan tabe på sagen?

Hvis Helge Gøttsche vinder, kan tusinder af ældre pensionskunder få en efter­betaling på deres opsparing, fordi de fra 2009 ikke fik 4,5 procent tilskrevet deres opsparing.

Pensionsselskaberne skal finde pengene – i sidste instans i deres egenkapital – ligesom de skal tackle det administrative kaos, det kan medføre.

4. Hvorfor gav pensionsbranchen løfterne?

I kampen om danskernes opsparinger ville branchen gøre pensionsopsparing mere forståelig ved at indføre begrebet »konto« og »depot« med en rente, der blev tilskrevet. I forhold til banker har pensionsbranchen den konkurrencefordel, at den kan udstede garantier.

Da de blev afgivet, var markedsrenten tre-fire gange så høj som den garanterede rente. Derfor var det uproblematisk på det tidspunkt.

Da renten begyndte at falde, blev de fanget på det forkerte ben, fordi de fik svært ved at finde et stabilt afkast, der svarede til den garanterede rente – uanset om retssagen ender med, at det er en ydelsesgaranti eller en rentegaranti.

5. Hvem har skylden?

Pensionsselskabernes sult efter kunder og vækst fik dem til at se stort på, om de – i hvert fald sprogligt – garanterede en rente, man reelt ikke kan garantere så langt ud i fremtiden. Ingen kan forudse markedsrenten.

Men Finanstilsynet burde ifølge pensionskilder også have bremset branchen, inden de kom for meget i klemme mellem løfter og markedsrenter.