Forskud på campingferien i Bella Center

Det sker weekenden før den officielle åbning af Ferie 2002, hvor et særligt camping-afsnit præsenterer alt

det nyeste inden for denne, Danmarks næstmest populæreste ferieform.


Hele H Hallen vil i dagene 18. - 20. januar

være spækket med campingudstyr, telte, campingvogne og autocampers. Der udstilles omkring 150 campingvogne og 90 autocampere.


Som

en særlig service over for forbrugerne har Dansk Camping Union samtidig etableret sig med en stand, hvor repræsentanter

for organisationens teknisk/juridiske afdeling, DCUs campingpladser, samt servicepersonale fra DCU-Huset står parate til at

råde og vejlede de besøgende gennem det store udbud på markedet.


Det kan være spørgsmål

om køb af brugt campingvogn, hvilke campingpladser der har hvilke faciliteter, eller blot en hyggelig campingsnak om kommende og

tidligere campingoplevelser, oplyser DCU.


På standen vil det også være muligt muligt at erhverve trykfriske eksemplarer

af Danmarks mest internationale bog, DCU-Campingbogen 2002 med alt om 1700 cam- pingpladser i Europas populære campinglande. Campingudstillingen

fortsætter også under hele Ferie 2002-udstillingen i weekenden 25.-27. januar, hvor samtlige haller i det store udstillingscenter

rummer alt, lige fra eksotiske tømmerflåderejser i Indonesien og til luksuskrydstogter i Bahama.