Forsikrings-udbetalinger risikerer at blive udhulet

Der er stor forskel på købekraften på udbetalinger fra forsikringer mod tab af erhvervsevne. Nogle bliver indeksreguleret, så inflationen ikke udhuler dem, mens andre bliver mindre og mindre værd for hvert år.

Foto: Bo Amstrup. Erik Petersen klagede over manglende indeksregulering af udbetalingerne fra PFA og fik en efterbetaling. Foto: Bo Amstrup.
Læs mere
Fold sammen

Mange danskere i en svær situation risikerer, at de oven i deres andre problemer må konstatere, at deres pensionsudbetalinger reelt skrumper år for år.

Der er tale om danskere med en skade, der har udløst deres forsikring mod tabt arbejdsevne – en forsikring, der går under mange navne og har mange forskellige udformninger.

I nogle selskaber kaldes de Syge- Ulykkesforsikringer, SUL, mens de i andre kaldes Tab af erhvervsevne-forsikringer, TAE. Fælles for dem er, at de skal sørge for en indtægt, hvis du kommer ud for en ulykke eller en sygdom, så du ikke kan passe et arbejde. Invalid, som det tidligere blev kaldt.

Det er også fælles for dem, at de ligger meget lavt på skalaen for danskernes inter-esse, og de færreste kan svare på, hvordan de er dækket. Og da slet ikke, om der er indeksregulering på udbetalinger fra forsikringen, hvis ulykken eller sygdommen rammer.

Men netop reguleringen af udbetalingerne kan have meget stor betydning. Hvis den ikke reguleres efter prisstigningerne i det omkringliggende samfund, og inflationen er på to procent, så er pensionens udbetalinger reelt blevet 25 procent mindre værd efter 15 år.

»Man bør som opsparer sørge for at kende sin dækning, og herunder er det vigtigt, om man har pristalsregulering eller ej. Markedet er ikke ensartet,« siger pensionskonsulent og direktør Søren Andersen, NICG.

Enkelte selskaber regulerer overhovedet ikke udbetalingerne, mens de traditionelle produkter reguleres via afkastet på indbetalingerne. Her kræver det et afkast, der er højere end den garanterede bonusrente, før udbetalingen kan indeksreguleres. Og det har der ikke været afkast nok til i nogle år. Det er formentlig årsagen til, at både Danica og AP Pension kan melde om stigende efterspørgsel på at få indeksregulering tilknyttet forsikringen.

»Der har været tradition for at opregulere, men det kræver et afkast over grundlagsrenten, og det har det knebet med. Nu er det på vej ind i sektoren, at folk vil have indeksregulering, så det tilbyder vi nu,« siger Søren Dal, adm. direktør i AP Pension, der oplyser, at merprisen for indeksreguleringen er omkring ti procent.

Nye kunder bliver nu stort set omfattet af en regulering, oplyser afdelingsdirektør hos pensionsmægleren Aon, Jannik Achdam Schütz Andersen.

»Men det foregår forskelligt. Enten bliver man bonusreguleret, eller også bliver man pristalsreguleret. Vi ser helst det sidste, så man følger inflationen. Bonusreguleringen svinger, så du ikke helt ved, hvorfor du får de forskellige beløb. Og det giver en meget hakkende udbetaling. Når det er pristalsreguleret, så får du en jævnere udbetaling,« siger han.

Han vurderer, at pensionsselskaberne og -kasserne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem de to typer af forsikringer – men med variationer, som kan være en fast stigningstakt på to procent årligt indbygget, eller en fastsat stigninger fra år til år.

Eksempelvis opregulerer PensionDanmark udbetalingerne med mellem 0,1 og 1 procent 1. januar 2016. Men Aon peger også på et andet eksempel, Skandia, som har reguleret udbetalingen med et indeks, der i en periode har været nul – og dermed reelt ingen regulering.

Jannik Achdam Schütz Andersen har dette råd til kunderne:

»Der er rimeligt godt styr på det angående nye kunder, men der kan være gamle produkter uden regulering, så for eksisterende kunder er det en god idé at kigge på det eller spørge selskabet.«