Forbrugersejr i Højesteret får enorme konsekvenser

Det vil medføre en stor milliard­regning samt uoverskuelige administrative problemer, hvis Helge Gøttsche vinder en principiel sejr over SEB i Højesteret.

Sagsøgeren Helge Gøttsche (til højre) er her fotograferet foran Højesteret sammen med sin advokat Karsten Høj. Foto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere

Op til 100 milliarder. Så mange pensionskroner risikerer at skulle flyttes, hvis Helge Gøttsche vinder en principiel sejr i retssagen om rentegaranti på pensioner, når afgørelsen falder 21. januar.

De 100 milliarder kroner er anslået af mangeårig aktuar Jørgen Svendsen og omfatter samtlige konsekvenser af sagen, hvis den slår fast, at tusinder af danske pensionskunder har ret til en årlig rentetilskrivning på mindst 4,5 procent.

Konsekvenserne rækker både fremad og bagud. Først og fremmest skal pensionister med garantier, der ikke er blevet opfyldt, have en efterbetaling for de år, den tilskrevne rente har ligget under den garanterede rente.

En formue til kunderne ved sejr

Dernæst skal der hensættes en formue til de kunder, der fremadrettet og i nogle tilfælde resten af livet skal have en pension ud fra en højere, garanteret rente.

Så er der spørgsmålet om, hvorvidt alle dem, der frivilligt eller kollektivt har forladt en høj garanti til fordel for en pension til markedsrente, skal have efterbetalt den manglende garanterede rente – og om det også gælder ATPs medlemmer, der i 2001 gik væk fra en gruppelivsbaseret pensionstype.

»Det handler primært om to ting: Hvad skylder du kunderne i dag, hvis han vinder, og dertil skal lægges det øgede solvenskrav til selskabet for at kunne honorere disse garantier fremover. Det vil sætte endnu et pres på selskaberne, og flere af dem har i forvejen næsten ingen reserver,« siger Jørgen Svendsen.

Foruden de rå kapitalkrav kommer udgifterne til at justere IT-systemerne til at håndtere garantier samt den – ifølge flere pensionseksperter – uoverskuelige opgave, hvis tidligere kunder, kunder på pension og kunder, der er skiftet til markedsrente, skal kompenseres for manglende rente tilbage i tiden.

Afdelingsdirektør hos pensionsmægleren Aon, Jannik Achdam Schütz Andersen, tror dog ikke, det kommer til at gå så galt.

»Jeg tror ikke, at kravene vil gå så langt tilbage. Det var først i 2008, man nedsatte garantierne til under 4,5 procent. Men hvis en kunde har 20 år tilbage på arbejdsmarkedet og har en livrente, så er der mange år tilbage, der skal betales til, så det største problem er det fremadrettede, og det helt store problem er dem, der har fået deres penge udbetalt. Det bliver en stor udfordring at få rettet op på det,« siger han.

Forskellig økonomisk polstring

Selskabernes situationer vil være vidt forskellige, og sagsøgte SEB er et af de selskaber, der er bedst polstret til at dække hullerne ved et nederlag i Højesteret, mens et selskab som Danica er knap så godt polstret. Hvis der ikke er tilstrækkelige hensættelser til at dække hullerne, skal egenkapitalen holde for. Netop Danica har tidligere indgået forlig med kunder, der påberåbte sig en garanti for en årlig mindsterente.

En af landets andre uafhængige pen­sionseksperter, konsulent Søren Andersen, har tidligere vurderet regningen alene for at opfylde hullerne i pensionsopsparingerne bagudrettet til 20 milliarder kroner.