Fogh slår Nyrup og Schlüter i lav skat

Når den nye skattereform træder i kraft næste år, falder skatten på den sidst tjente krone betydeligt. Det betyder samtidig, at Anders Fogh Rasmussen nu er bedre til at sænke skatten end to af forgængerne.

Skattetrykket steg under både Poul Schlüter og Poul Nyrup Rasmussen, mens det er faldet under Anders Fogh Rasmussen. Han er også den af de tre, der har sænket skatten på den sidst tjente krone mest. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Mogens Ladegaard, Michael Bothager og Keld Navntoft

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) er på vinderkurs og slår nu både socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussen (S) og konservative Poul Schlüter (K) i kampen om at gennemføre de største sænkninger af skatten på den sidst tjente krone, også kaldet marginalskatten.

Anders Fogh Rasmussen har siden han blev statsminister i 2001 banket skatten på høje indkomst ned fra 63 procent til de 56 procent, der vil gælde fra og med næste år, når den såkaldte »Forårspakke 2.0« træder i kraft. Det svarer til et fald på syv procentpoint.

Poul Nyrup Rasmussen sænkede i sin tid som landets førstemand »kun« marginalskatten med fem procentpoint fra 68 til 63 procent, og for Poul Schlüter lykkedes det kun at klippe ét enkelt procentpoint af marginalskatten. Det skyldes, at skatten på den sidste tjente krone steg i den første del af hans regeringstid i begyndelsen af 1980erne for derefter at falde en smule med kartoffelkuren og den efterfølgende skattereform.

Det viser en optælling, som den liberale tænketank Cepos har udarbejdet.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos siger, at »selv om Anders Fogh Rasmussen kommer ud som vinder, burde han have sænket den øverste marginalskat endnu mere.«

»Den nuværende regering har gennemført skattelettelser for 47 milliarder kroner. Var de alle blevet brugt på sænkninger af indkomstskatten, kunne det have sendt den øverste marginalskat ned på 43 procent. Når den ikke er havnet der, er det fordi eksempelvis afgifter og ejendomsværdiskatter er sat ned, mens job- og personfradraget er sat op,« siger Mads Lundby Hansen.

Han tilføjer, at det havde været bedre for dansk økonomi, hvis alle pengene var brugt på at sænke den øverste marginalskat, eftersom det kunne have øget udbuddet af arbejdskraft, øget lysten til at tage en uddannelse, fået folk til at gå senere på pension, arbejde mere og flygte mindre ud af landet og så videre.

Samlet er skattetrykket – der viser skatternes andel af bruttonationalproduktet (BNP) – faldet med 2,5 procent point fra 2001 til 2010, mens det under Poul Schlüter steg kraftigt.

»Det skyldes de store underskud på de offentlige finanser, som han overtog fra Anker Jørgensen (S). Poul Schlüter valgte at nedbringe underskuddet med højere skatter,« siger Mads Lundby Hansen.

Kilde: Skatteministeriet

Skattetrykket steg også under Poul Nyrup Rasmussen tid som statsminister, og det skyldes især, at kommune- og amtsskatter i denne periode blev sat kraftigt op med tre procentpoint.

Selv om skatterne er sat ned de senere år, er de offentlige udgifter og dermed velfærden steget. Det skyldes, at der har været råd til både at sænke skatten, og øge de offentlige udgifter på samme tid, uden der er kommet underskud på de offentlige budgetter.

De dårlige tider, der nu har ramt dansk økonomi, ventes dog at sende de offentlige finanser i minus igen, og det kan på sigt tvinge skatterne op, hvis ikke udviklingen igen vender til det bedre.