Førstegangs-købernes første dilemma

Hvornår skal du købe? Hvornår er prisen for dyr? Og hvad med renten? Vi guider dig uden om faldgruberne.

Foto: Foto: Martin Sylvest Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Første gang er altid den sværeste. Ordsproget gælder for meget og også for boligkøb. Efter en turbulent periode på boligmarkedet dukker førstegangskøberne nu igen ud af busken. For mange er det på høje tid til at skifte den lille studielejlighed ud med noget større og mere familievenligt, men boligmarkedet er uoverskueligt, for hvordan sikrer man, at man får mest for pengene?

Mads Werge og Malene Eskildsen står midt i dilemmaet. Han er 27 år og projektleder i en miljørådgivningsvirksomhed. Hun er 30 år og beskæftigelsespolitisk konsulent hos en interesseorganisation. Lige om lidt bliver de forældre, og de forsøger at træffe deres livs måske største økonomiske beslutning: Nemlig købet af deres første bolig.

Det giver mange bekymringer, for de er bange for at købe på det forkerte tidspunkt. For hvad er egentlig bedst lige nu? Skal man slå til nu, hvor renten er lav? Eller vente til, renten stiger og dermed får boligpriserne til at falde?

»Vi er ude i en investering, som vi slet ikke kan overskue konsekvenserne af,« siger Mads Werge.

Dinepenge og Berlingske Business har derfor arrangeret et møde mellem de to førstegangskøbere og den erfarne privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank i håb om, at hans viden kan hjælpe Mads Werge og Malene Eskildsen til en afklaring.

Det unge par elsker byen. Elsker Nørrebro og livet, der hele tiden myldrer omkring dem. Men bliver den kærlighed ved med at være der, når barnevogn, bleer og vuggestueplads bliver en del af den nye hverdag? Tvivlen nager.

»Alle siger, at vi skal gøre noget nu, men vi er ikke klar til at forlade Nørrebro endnu,« siger Malene Eskildsen, mens hun kigger sig omkring den lejlighed, som har været hendes hjem de sidste seks år.

Og det har det unge par sådan set lyst til, at lejligheden skal blive ved med at være. Der er bare det med pladsen.

Pladsproblemer

Lige nu er hjemmet en toværelses lejlighed med Nørrebrogades puls lige uden for døren og kun omkring 40 kvadratmeters gulv at støvsuge, men der bliver trangt, når deres lille datter melder sin ankomst - efter planen i midten af februar.

»Når der ikke engang er plads til sådan et væghængt puslebord, som man ellers køber for at spare plads - ja, så begynder realiteten altså at ramme os. Det bliver svært at leve her i længden,« siger Mads Werge,

Men som Las Olsen understreger, så er situationen på boligmarkedet svær at navigere i. Der er nemlig store usikkerheder.

»Renten er i det laveste niveau, vi nogensinde har set, og det betyder, at vi ved, at renten ikke kan blive ret meget lavere, men at den til gengæld kan stige forholdsvist meget. Men det er svært at sige, hvor meget og hvornår,« siger Las Olsen.



Det unge par rynker brynene stort set simultant, for hvad vil en stigende rente betyde for huspriserne? De har begge bidt mærke i økonomtommelfingerreglen, som siger, at en procents rentestigning vil smitte af på boligmarkedet med et prisfald på ti procent, og for Mads Werge og Malene Eskildsen gør det situationen endnu mere uigennemsigtig.

»Skal vi så vente med at købe, til priserne falder?,« spørger han, og hun fortsætter:

»Eller bliver prisfaldet ædt op af rentestigningen, som gør det dyrere at låne?«

Las Olsen forsøger at forklare:

»I og med, at renten er på et så lavt niveau, så vil rentestigningen være kraftig. Der skal ikke meget til, før renten er fordoblet, og det vil selvfølgelig kunne mærkes. Ikke kun på ydelsen på boliglånet, men også på huspriserne.«

Hvad du er villig til at give for et hus, afhænger af, hvad det koster dig at låne pengene til det det. Derfor falder priserne populært sagt på mursten, når rentestigningerne gør det dyrere at låne, og sådan som situationen ser ud lige nu, kan renten hurtigt give realøkonomiske smæk til boligejerne - eller dem, der har tænkt sig snart at blive det.

Rentestigninger bliver dog ikke på magisk vis til prisfald på én nat. Boligmarkedet reagerer langsomt, og det handler igen om menneskene bag statistikkerne. Hvis du som boligsælger ved, at naboen hus blev solgt for 5,5 millioner, så er dit eget i hvert fald også det samme værd. Ja, faktisk mere, fordi du har jo sat nyt køkken i. Kort sagt, boligsælgernes accept af prisnedsættelser er træg, og derfor vil boligpriserne ligge fladt i en relativ lang periode efter, at renten begynder at stige og gør det dyrere at låne.

Malene Eskildsen lader ryggen hvile mod stolens ryglæn og stryger sig over den kuglerunde mave:

»Det taler jo for, at vi køber noget nu. Lige nu.«

Men hvad? En større lejlighed i byen, der kan tjene som mellemstation, indtil de er klar til at flytte til et villakvarter i Vanløse eller Valby, eller vil det være økonomisk mere forsvarligt at tage skridtet fuldt ud med det samme - også selvom det er skræmmende. Svaret fra Las Olsen er ikke til at tage fejl af.

»I og med, at det er dyrt at handle, så er det ærgerligt at købe noget, der ret hurtigt bliver for småt. I er nødt til at have langtidsplanlægningen med i baghovedet. Lige nu fokuserer I på det barn, der er på vej, men på et tidspunkt kunne det jo være, at der kommer et mere. Uanset hvad så vil det være en meget dyr løsning at købe en treværelses lejlighed og to år senere finde ud af, at man er nødt til at flytte til noget større, Så vil man rent økonomisk have forværret sine egne muligheder,« siger Las Olsen.


Det er nemlig ikke urealistisk, at det koster 125.000 kroner at handle og finansiere en sådan ejerlejlighed. Det giver en høj ekstraudgift, hvis man kun bliver boende i lejligheden kort. Over en periode på to år betyder det en ekstraudgift på 5.200 kroner om måneden - og det er uden omkostninger til istandsættelse og flytning.

Men hvad er så svaret, når ingen af dem er klar til at tage det store skridt nu?

»På en eller anden måde føles det som meget endegyldigt, hvis vi vælger at købe hus uden for byen - som om vi så skal blive der altid,« siger Mads Werge, som selv er opvokset i et af Vanløses villakvarterer.

Las Olsen fraråder kraftigt den kortsigtede løsning. Faktisk opfordrer han det unge par til at slå koldt vand i blodet.

»Økonomisk set er det langt fra hul i hovedet at blive boende i lejeboligen,« siger Las Olsen.

Spar op!

Det, der særligt gør privatøkonomen usikker på, om timingen er rigtig for Mads Werge og Malene Eskildsen, er, at de ikke har nogen opsparing. Som mange andre relativt nyuddannede skal de låne hele molevitten, og det gør deres økonomi voldsomt sårbar.

»Det er en rigtig god idé først at have sparet op. Den sidste del af lånet - de sidste 20 procent, som er banklån - er rigtig dyr gæld, og det betyder, at du som ny boligejer mere eller mindre er teknisk insolvent i samme øjeblik, du har skrevet under på købsaftalen,« siger Las Olsen som opfordrer til at spare op til omkring fem procent af boligkøbet.

Den løsning tiltaler det unge par, som netop er bekymrede for at sætte sig for hårdt i det.

»Vi bliver her, så længe vi kan - og så sparer vi op,« siger Malene Eskildsen med fast stemme, og Mads Werge nikker med et smil.