Første DM i microgolf

Har man som golfspiller lyst til at prøve nye køller på en driving range med 18 udslagsmåtter eller til at finpudse sine evner i en virtuel simulator, så er det bare et par af de mange muligheder, der tilbydes på Danmarks største golfmesse, Golf 07 i Bella Center i weekenden (sammen med Camping 07 og Ferie 07). Golf 07 er reelt er en fortsættelse af Golf 2005 i Tappe-hallerne og af 2006 i Fal-koner Centret - på et fordoblet areal.

På 4.000 kvadratmeter vil man kunne opleve alt i golfudstyr, golfcentre, golfhoteller, golfrejser med videre. Er man rigtig skrap til golf, kan man stille op i flere konkurrencer. For eksempel i det første uofficielle danmarksmesterskab i indendørs golf - også kaldet microgolf, en ny form for golf, der er udviklet for at kunne afholde pladsbesparende, men realistiske turneringer. Det er derfor ideelt at bruge indendørs.

Målarealer på et net- Green Time, der arrangerer store turneringer, har sagt ja til at stå for afviklingen af mesterskabet. Messen er jo helt ny i Bella Center-regi, og vi vil gøre meget for, at de besøgende får så god en oplevelse som muligt fra starten, siger Carl Erik Hesseldal, projektleder på Golf '07.

Microgolf gøres så realistisk som muligt ved, at der spilles fem huller fra forskellige teesteder og på flere typer af lejer mod målarealer på et stort net. Simple regler afgør, hvorfra man slår efterfølgende slag for til sidst at chippe til og putte på greens af kunstgræs. Som i udendørs golf er mulighederne uendelige.

Microgolf er udviklet af Gert Pedersen fra GertP Golfcoaching og er indtil videre aldrig brugt andre steder i verden end i Djurs Golf Pay & Play ved Nimtofte.

Uden brug af simulatorerDet vil i Bella Center være første gang, at et indendørs mesterskab afvikles med 100 procent reelle spilsituationer og uden brug af simulatorer.

Fra scenen vil byggefirmaet M2 fortælle om Thomas Bjørns sommerhus på Lübker Golf Resort, ligesom Steen Kaas fra Europa Golf Skolen fortæller om, hvordan man får struktur og system i sine korte slag.

At golf er sjovt for alle, viser Karsten Maas med sit trick-golfshow. Han har netop deltaget i Golf World Trick-Shot Championship som den første dansker nogensinde.