Flot sikkerhed i Corolla-afløser

Crashtest. Toyotas nye Auris klarer Euro NCAP-organisationens test med højeste karakter.

Euro NCAP-organisationen har allerede gennemført en crashtest af Toyota Auris, der som helt ny bilmodel lanceres i Danmark til marts, og deres evaluering af testen som netop er offentliggjort tildeler Auris maksimale fem stjerner. Auris er det nye navn for en af verdens mest solgte biler, Toyota Corolla.

Auris har et stærkt karrosseri, som er udviklet ud fra målsætningen om minimal deformation af kabinen i tilfælde af et uheld.

Auris er testet af Euro NCAP med fuld sikkerhedspakke, som inkluderer fører- og passagerairbag, sideairbags, gardinairbags samt knæairbag i førersiden. Specielt kombinationen af knæairbag og en ratstamme, som kollapser ved en kollision, var medvirkende til det flotte resultat.

Klog af skade- Vi ved, at danske bilkøbere lægger stor vægt på sikkerhedsniveauet i nye biler, og derfor er vi naturligvis glade for, at vores nye Auris har opnået et top-resultat i Euro NCAPs sikkerhedstest. I Danmark vil alle model-varianter blive markedsført med fuld sikkerhedspakke inklusive antiudskridningssystemet VSC, oplyser presse- og informationschef i Toyota Danmark A/S, René Mouritsen.

Dermed har Toyota i Danmark lært lektien fra introduktionen af Yaris-modellen, der af prishensyn også i begyndelsen kunne bestilles uden fuldt sikkerhedsudstyr. Det skabte negativ omtale og det ønsker importøren tilsyneladende ikke at gentage med den nye bil.

Testresultatet viste ikke kun en god beskyttelse af bilens voksne passagerer men også af børn og fodgængere. Som i de fleste modeller i Toyotas personbilsprogram har Auris isofix-forankringer til barnestole på de yderste bagsæder, og for sin beskyttelse af børnene i bilen fik som i de fleste modeller i Toyotas personbilsprogram har Auris ISOFIX-forankringer til barnestole på de yderste bagsæder, og for sin beskyttelse af børnene i bilen fik Auris fire stjerner ud af fire mulige. For beskyttelse af fodgængere i forbindelse påkørsel blev bilen tildelt tre ud af fire mulige stjerner.

Auris er en nyudviklet bilmodel i klassen for kompakte familiebiler, og er udviklet og designet til det europæiske marked. Når Auris til marts kommer til salg i Danmark, bliver der mulighed for at vælge mellem tre- og fem-dørs hatchback, fem forskellige motorer, tre forskellige gearkasser og fire forskellige udstyrsvarianter.