Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er næsten ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Men flere netbutikker er rent fup, der udelukkende er oprettet af it-kriminelle for at franarre danskerne deres dankortoplysninger og pengepung. Det fortæller kommunikationschef, Toke Mølgaard, ved E-mærket, der er den danske certificeringsmærke til webbutikker i Danmark.
Toke Mølgaard vurderer, at der er næsten 1.500 falske netbutikker målrettet danske kunder. Tallene er anslået ud fra, at der ifølge E-mærkets vurdering er omkring 15.000-20.000 danske netbutikker, som er tilknyttet nets betalingssystem.
Dertil kommer, at E-mærket, når året er omme, har anmeldt ca. 1000 netbutikker til Bagmandspolitiet, mens Toke Mølgaard vurderer, at der er mindst 500 andre webbutikker, der ligeledes er falske men endnu ikke afsløret.
»Hjemmesiderne ser umiddelbart legitime ud, og i visse tilfælde er de identiske kopier af ægte hjemmesider. Derfor kan det være svært at gennemskue, om hjemmesiden er falsk eller ej,« siger Toke Mølgaard.
Selv telefonnummeret er fup
Således kan forbrugeren både se produkter, priser og danske hjemmesidetekster, men når varerne er betalt, dukker de aldrig op. Derimod er penge trukket – måske endda langt mere end det aftalte beløb, forklarer Toke Mølgaard.
Ringer kunderne efterfølgende til webbutikken, vil det ofte være nummeret til den rigtige hjemmeside, der fremgår på den falske webbutik. Men den ægte hjemmeside kan intet stille op.
Pengene er tabt, produkterne når aldrig frem, eller også viser det til sendte sig at være en kopivare.
Sådan gennemskuer du falske hjemmesider
Derfor skal forbrugerne især i juletiden være ekstra opmærksomme, siger Toke Mølgaard. Han har derfor tre gode råd:
- Tjek efter stavefejl i hjemmesideteksterne. Når de kriminelle oversætter teksterne, er det ofte med google-translate eller bare generelt dårligt oversat.
- Læg mærke til om priserne er afrundet skævt. Danske webbutikker har som regel afrundet deres priser til hele decimaler eller f.eks. 19.95 kroner. Så hvis prisen f.eks. er 19.17 kroner, skal dine alarmklokker ringe.
- Undersøg om webbutikken har et E-mærke. Du skal kunne klikke på det, og se deres certifikat.
Ring til E-mærket, hvis du er i tvivl. De kan verificere, om en hjemmeside er ægte.