Flekslånere kender deres risiko

De fleste danskere går ind i deres boliglån med variabel rente med åbne øjne - de er forberedte på, at renten kan stige.

Foto: Foto: Claus Bech

Danskerne kaster sig i hidtil uset omfang ind i realkreditlån med variabel rente, og det lægger en potentiel bombe under husholdninger, hvis de ikke forbereder sig på, at renten kan stige fra det nuværende meget lave renteniveau.

Men langt de fleste ved, hvad de gør, viser en rundspørge, som Realkreditrådet har fået analyseinstitutet IFKA til at gennemføre blandt de låntagere, som i marts, april eller maj 2009 tog et rentetilpasningslån. 

"Undersøgelsen viser, at fire ud af fem i virkeligheden er forberedte på, at deres ydelse kan stige," siger direktør i Realkreditrådet Ane Arnth Jensen.

Pædagogisk udfordring

Men hun erkender, at det resterende mindretal, der enten ikke har tænkt over det eller ikke er klar over, at deres ydelse kan stige, er en pædagogisk udfordring for realkreditinstituterne.

"De er da en udfordring for dem, der yder lån. Vi gør, hvad vi kan, for at sikre os, at alle er forberedte. Målet er, at alle skal vide det. Men jeg glæder mig over, at det store flertal er opmærksom på det," siger hun.

Rentetilpasningslån går som isvafler i sommervarmen - formentlig fordi den korte rente er meget lav i øjeblikket. Lige nu er der i runde tal 1.000 kroner at spare om måneden ved at vælge et lån med årlig rentetilpasning frem for et fastforrentet lån på 1 million kroner.

Det har fået fem ud af seks låntagere til at vælge rentetilpasningslån til ejerboliger og fritidshuse i 1. kvartal 2009. Og den korte rente er endda blevet endnu lavere i 2. kvartal, mens renten på de traditionelle 30-årige lån med fast rente er faldet langt mindre.

Men det er stort set sikkert, at den korte rente vil stige på et eller andet tidspunkt.

"Der er ingen grund til at bagatelisere risikoen for en højere rente - den vil før eller siden begynde at stige igen. Ingen ved hvornår eller hvor meget, men man skal ikke undervurdere det, og det gør flertallet heller ikke," siger Ane Arnth Jensen.

Hun påpeger, at realkreditinstitutterne er enige om kun at bevilge lån, som om det var fastforrentede 30-årige realkreditlån. Og dermed bør et lån med variabel rente og måske desuden afdragsfrihed give luft i budgettet.

IFKA har i undersøgelsen også spurgt låntagerne om "hvordan anvender husstanden den besparelse, som opnås, når man sammenholder ydelsen i forhold til et tilsvarende fastforrentet lån".

35 procent af de adspurgte styrker opsparingen, mens 13 procent bruger besparelsen til at forbedre boligen.

26 procent bruger besparelsen til forbrug, mens de resterende 15 procent ikke er i stand til præcist at redegøre for, hvordan besparelsen blier brugt.

Igen finder Realkreditrådets direktør resultaterne af rundspørgen betryggende.

"Vi kan se af rundspørgen, at den ene halvdel bruger pengene meget fornuftigt til opsparing eller forbedring af boligen, som jo også er en form for opsparing. Men der kan jo også være megen fornuft bag at bruge pengene som kompensation for ændret livsstil eller forbrug. Det kan jo for eksempel skyldes, at den ene part i en familie er begyndt at studere eller har valgt at bruge mere tid hjemme," siger Ane Arnth Jensen.