Flekslånere kan fortsat sove roligt

Danskere med variabelt forrentede lån kan sove roligt om natten. Selv om det nu endelig lysner for eurozonens økonomi, forbliver renten lav i lang tid endnu.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var hovedbudskabet fra Den Europæiske Centralbanks (ECB's) rentemøde torsdag, skriver cheføkonomo i Sydbank Jacob Graven.

Udlånsrenten blev som forventet holdt uændret på det rekordlave niveau 0,5 procent.

Centralbankchefen Mario Draghi sagde samtidig, at renten forbliver på det nuværende niveau eller endnu lavere i en længere periode.

»Det var samme besked, som i de seneste to måneder. Bedre nøgletal havde ellers fået nogle investorer til at tro, at renten kunne blive hævet hurtigere end hidtil antaget. Tværtimod sagde Draghi, at det kan blive nødvendigt at sætte renten yderligere ned, hvis obligationsrenterne stiger,« pointerer Jacob Graven.

Hovedårsagen til de rekordlave renteudsigter er en lav inflation i eurozonen. Set fra danske låntageres synsvinkel er det glimrende, da det sikrer lave renter også i Danmark i lang tid endnu.

»Vi venter, at ECB først hæver renten i løbet af 2015. Danmarks Nationalbank kan i de kommende måneder hæve den danske rente en smule uafhængigt af ECB for at styrke kronekursen, men det vil i givet fald være i småtingsafdelingen. Bundlinjen også for danskere med variabelt forrentede lån er altså, at man foreløbig kan sove trygt i forventning om, at renten forbliver lav lang tid endnu,« konkluderer cheføkonomen efter at have lyttet til centralbankchefen torsdag.